GamleKongensKjøbenhavn

64

K jøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden

binde an med flere paa én Gang; han saa dog ikke ud dertil. Pa ran bad ham i gebrokkent Dansk 0111 at lade ham i Fred og at skjøtte sig selv. Dette forstod Slagteren som Fo rkny t­ hed, han blev derfor desto modigere og opførte nu en lignende Scene som den i „Kean“ ved at snappe Glasset fra Pa ran og tømme det lige for hans Næse. Da rejste denne, der ellers var det godmodigste Menneske af Verden, sig op, gik hen og aab- nede Vinduet ganske roligt, og i et Nu laa Slagteren udenfor paa Gaden. E t Pa r af hans Kammerater stormede nu løs paa Paran, men inden de saa sig for, kom de til at spadsere den samme Vej som den første. Glæden herover var almindelig, thi Angriberne vare bekjendte Slagsbrødre, og fra den Tid var der ingen, der vovede at binde an med Paran , hvis Renommé vandt betydelig ved dette Eventyr. Ikke langt fra denne Dandsebod, om trent hvor nu Viktoria- gaden er, var der et ejendommeligt Forlystelsessted. Der var en aaben Plads, som om Hverdagen afgav Plads for Lam og Faa r og stundom ogsaa for Hornkvæg. Men Søndag E fterm id­ dag sad he r en gammel Kone med et Bord foran sig, paa hvilket laa en saakaldet Ilum lc, et Strengeinstrument, som man nu sjældent ser noget tit. Dette trak terede liun med be­ tydelig Virtuositet, og altid sang hun en Sang, hvori Ynglin­ gen advaredes mod at indtræde i den hellige Ægtestand. E t P a r Vers af denne Sang, som hun, saa vidt jeg erindrer, aldrig skiftede med nogen anden, lød om trent saaledes:

„Og ta’er Du Dig en Ung, en Ung, Saa vil hun have Stads og Fjas, O vogt Dig, o vogt Dig vel for det, min Ven! Og ta’er Du Dig en Gammel, en Gammel, En runken, slunken Pulverhex, * O vogt Dig, o vogt Dig vel for det, min Ven!4'

Og altid var hun omgiven af en stor Skare Soldater, Bønder­ karle og dito Piger, som med den største Andægtighed hørte paa hendes Sang. Om de im idlertid drog sig den Lærdom til Nytte, som den gamle Kone, der aldeles intet havde tilfælles med Kirsten Giftekniv, idelig og evindelig gjentog, er del van­ skeligt at sige.

Men Hoved til trækningen var dog P r i c e s M o r sk a b s t h e ­ a t e r og V e s t e r b r o es n y e T h e a t er. Det førstnævnte var