GamleKongensKjøbenhavn

61

K jøbenhavneri for 5 0 til 60 Aar siden

der 11 li t ilsidst anføres, al et Exemplar af den nu næsten ud ­ døde Mopperace, en Kanariefugl, en Papegøje ofte udgjorde en Bestanddel af Husstanden i Familien, saa tro r jeg dermed at have fuldendt det temmelig korrekte Billede af de borger­ lige Huse i Kjøbenhavn for 50 til 60 Aar siden.

I den Tid, jeg h a r for Øje, var V e s t e r b r o trods den ringe og tarvelige Bebyggelse, den mest befærdede af Kjøbenhavns Forstæder. Dette forklares ikke saa meget ved dens Beliggen­ hed som derved, at den, som tidligere omtalt, efterhaanden saa at sige var bleven Centralpunktet for det glade Kjøbenhavn navnlig derved, at det var Samlingsstedet for allehaande Ud­ øvere af de frie Kunster. Isæ r naar Dyreliavstiden var forbi, tog en stor Del af de sig der producerende Kunstnere af stø rre eller ringere Anseelse Stade paa Vesterbro. Saa saa’ man Bod ved Bod. Der var Verdenstheatre, Lykkestjerner, Taskenspillere, den stærke Kvinde, som bar adskillige Mand­ folk i sit H aar og gjorde de mest utrolige Kraftkunster. Man saa lier billedlige Frem stillinger af Mord- und Todgeschichter, der indenfor i Boden vare præsenterede paa den naturligste og mest afskrækkende Maade. Her opslog „Frederiksstens- festungsinanden“ sit Paulun, naa r hans Forretn inger paa F i­ skertorvet ikke forbød ham at forevise sine Underværker, og isæ r saas de mærkeligste Panoramaer, der ikke havde noget tilsvarende, hverken paa Jorden eller udenfor samme, for den billige En tré af 4 Skilling, medens Honoratiores betalte efter Behag. Paa det Sted, hvor nu Torvet er, var opslaaet en Cirkus, livor det Bachske Beriderselskab viste sig. Der var end­ videre Menagerier, men ikke med glubende Dyr, thi da en Løve i Frederiksberg Haves Menageri i Begyndelsen af inde­ værende Aarliundrede var sprungen ud af sit Bur efter at have sønderrevet sin Vogter, blev det forbudt at forevise des­ lige store Rovdyr, indtil denne Bestemmelse for fyrretyve Aar siden atter blev hævet. Her foreviste ogsaa Dennebecq et Marionettheater, der gik op i Luer. Denne Mand var en lang Tid Gjens tand for alm inde­ lig Omtale paa Grund af en Retssag, han havde anlagt mod Brødrene Lehmann og deres Moder, og som varede ikke m in­ dre end halvtredie Aar. P roku ra to r F. M. Lange, der førte Sagen for Dennebecq, h a r aftrykt de hertil hørende Akt