GamleKongensKjøbenhavn

60

K jøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden

Brænde og Tørv; Stenkul som Varmemiddel benyttedes ikke, Ovnene vare ikke, indrettede derlil. Køkkenets Indretning var ligeledes i liere Henseender for- skjellig fra den nuværende. Ildstedet var opmuret, man kjendte ikke til de nuværende Komfurer, men der var Komfurgryder, Pander, Jydepotter o. desl. som Koge- og Stegeapparater. En Mængde Kobber- og Messingtøj af den forskjelligste Art var opsat paa Hylder eller hang over Skorstenen, og det var Mad­ moderens og Tjenestepigens Stolthed at holde det straalende blankt. I Iluse, hvor man holdt paa det gamle, var Køkken­ rækkerne besatte med blanke Tintallerkener, der benyttedes lil daglig Brug og jo ogsaa vare mere solide end Porcellæn s og Fajance. Hvor dette havde fortrængl Tinnet, kaldtes dog Rækkerne i Køkkenet endnu bestandig T inrækker. En ejen­ dommelig Indretning var den i Køkkenbordet anbragte Slag­ bænk, der kunde trækkes ud og tjente til Natteleje for Tyender. Slagbænken blev ogsaa i uformuende Folks Lejligheder be­ nyttet lil Sovested for Børn. Fo r at der ikke skulde komme for megen T ræk fra Skorstenen, var denne forsynet med Døre, som bleve lukkede om Aftenen. Endnu skal nævnes som et Apparat, der blev benyttet i mange Huse, Dejgtruget, idet man foretrak at ælte Dejgen til Rugbrødet hjemme og lade det bage hos Bageren, fremfor at købe det. Man vidste, at dette Brød var uforfalsket, og der sattes ogsaa stor P ris paa dette „Husbagerbrød“. Et uundværligt Apparat i Køkkenet var Fy rtø jet med Tønder, bestaaende af brændte Klude, F y r­ sten, Staal og Svovlstikker. Vor Tid med sine Tændstikker ha r ikke nogen Forestilling om den Møjsommelighed, der under­ tiden var forbunden med at skaffe Ild med det nævnte Appa­ rat. En udbredt Handel med Svovlstikker ved Dørene dreves af fattige Folks Børn. „Svovlstikketøse“ var el bekjendt Skjældsord. Til Slutning skal jeg endnu nævne Rok, Garnvinde og Kar­ ter som temmelig almindelige i inange Huse. Endnu havde Industri og Fabrikvæsen ikke fortrængt den Husflid, der gik ud paa at forsyne Huset med Linned, Drejl og Damask, og som var en ret behagelig Underholdning i de lange Vinter­ aftener. Der blev sunget til den snurrende Rok, og der var egne Spindeviser. En Brodereramme hø rte ogsaa med til Nødven- digheds-Gjenstandene. Kun i fornemme og meget velhavende Fam ilier fandtes et taffelformigt Klaver eller Flygel (opretstaa- ende kjendte man ikke til den Gang), derimod var en Guitar meget almindelig og tjente til at akkompagnere Sange. Naar