GamleKongensKjøbenhavn

58

K jøbenhavneri for 5 0 til 60 Aar siden

vinger hastede med at sætte overstyr. Denne Maade at fejre de bortgangnes Eftermæle og overhoved Ødselheden derved var ikke sjælden Gjenstand for skarp Dadel i Datidens Blade, navnlig i Soldins „Allernyeste Skilderi af Kjøbenhavn" og i „Politivennen1*. Dette førle vel nok lil, at Uskikken form ind­ skedes, men den hævedes først fuldstændig i en senere Tid, da der fra Autoriteternes Side indførtes en passende Omord­ ning af Begravelsesvæsenet for Kjøbenhavn. Husets Indretning hos en borgerlig Familie i mere eller m indre larvelige Kaar frembød adskillige karakteristiske Træk i Henseende lil Udstyrelse og Møblemenl, hvorved den ikke saa lidt adskiller sig fra Nutidens Boliger. Herved kommer naturligvis Industriens Udvikling og Opsving i de forskjel- ligste Retninger, saavel som de Krav, Nutiden stiller lil Kom­ fort og Hygger væsenlig i Betragtning. Værelsernes Antal re t­ lede sig selvfølgelig for en Del efter Fam iliens Størrelse og Vilkaar, dog var det meget sjældent, at en af laa Personer be- staaende borgerlig Familie, selv om den var velhavende, havde flere Værelser, end den til daglig Brug benyttede. H erfra gjorde dog „Salen1 (ogsaa kaldet Stadsstuen) en Undtagelse, det i Reglen bedste og smukkest udstyrede Værelse, som al lid hold­ les p ropert og pænt, men ikke blev benyttet undtagen ved høj­ tidelige Lejligheder, eller naar der var et stø rre Selskab, hvilket hørte til Sjældenhederne. Denne Skik, at holde det bedste Værelse som Sal og ikke at benytte det lil daglig Brug, blev ogsaa dadlet af J. L. Heiberg i en Afhandling om vore offenlige Forlystelser i hans „Flyvende Post“. De andre Værelser bestod i Hovedsagen af en Dagligstue, der i Reglen ogsaa blev benyttet lil Spisestue, et lille Kontor eller Arbejdsværelse for Manden, el P a r Sovekamre, under­ tiden ogsaa el lille Gjæsteværelse og et Pu lterkamm er eller et Skabkammer. Man kjendte kun lidt lil Gulvtæpper; var der et saadant, saa var det et saakaldet Listetæppe, sammensat af Klædeslisler; som oftest var Gulvet bestrøel med Sand, og i stø rre Huse vare Gulvene bonede. Hovedmøblet bestod i et b lankpoleret kolossalt Chatol af Mahogni eller Egetræ med Klap og mange Rum indvendig samt Skuffer nedenfor, tillige undertiden ovenfor forsynet med et Dobbeltskab med Døre af Spejlglas, indenfor hvilke Sølvskeerne hang i Rækker paa