GamleKongensKjøbenhavn

54

Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden

havde lejet den saakaldte Ilerkulespavillon ved Enden af Iva- vallergangen, lod lier opføre Musik, og da samledes der altid en stor Mængde Mennesker. Med disse Koncerters Ophør trak Folk sig tilbage fra Ilaven, og i en senere Tid var det kun Carstensens berømte Festinos og Lumby es Koncerter omkring Springvandet, der fremkaldte Reminiscenser af det Folkeliv, som Haven engang havde været Skuepladsen for. For en Fuldstændigheds Skyld nævner jeg endnu Filosof- gangen og Voldene som i sin Tid yndede Promenader, der dog vilde have været endnu stærkere besøgte, hvis der ikke, navn­ lig for Voldenes Vedkommende, havde været adskillige In- konvenienser derved. Det er vistnok endnu i frisk Minde, hvorledes det var forbudt at betræde Bastionerne, og hvorledes der tillige var anbragt en stor Del Skildvagter, som skulde forhindre enhver forordningsstridig Overtrædelse, navnlig i Retning af Cigarrygning, Forsyndelser, der kunde medføre et mindre behageligt Ophold i Vagten og en streng Irette­ sættelse af Kommandanten, om ikke noget værre. Der var end­ og en Tid, da det var forment Matrøserne og deres Familier at sætte deres Fod paa Voldene, men dette Forbud bortfaldt dog efter nogle Aars Forløb som altfor latterligt. At man ikke saa sjældent kunde være Vidne til Hundeinord, begaaede af Voldskytten, med Risiko for selv al laa el farligt Skud i Livet, bidrog heller ikke til al gjøre Promenaden videre tiltræk­ kende. Alligevel er der behagelige Minder, der knytte sig til Voldene, og der er sikkert mange, som med en Følelse af Sorg og Savn have set dem forsvinde for at give Plads for de brede Boulevarder og de pragtfulde Anlæg. I sin Aprilvise synger Poul Martin Møller:

„Grøn er Vaarens Hæk, Kaaben kastes væk, Jomfruer sig alt paa Volden sole; Luften er saa smuk, Deres Længselssuk Kjendes leLpaa deres Silkekjole” .

Digteren hentyder lil Voldens Betydning i erotisk Henseende. Amor hvæssede her sine Pile, og mangen kjæk Ungersvend og mangen fager Mø med og uden Silkekjole mødtes paa Vold­ promenaden for første Gang og udvexlede de Blikke, som tændte Hjerterne i Brand. Afset derfra vare Voldene, saa langt man kan huske tilbage, Kjøbenhavnernes Yndlingspro- menade. Vilde man ud for at lufte sig, da hed det altid: „Jeg