GamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden 47 det ret anstændigt lil ved disse Jødemaskerader, som de al­ mindelig benævnedes; de vare fornøjelige for Værter som for Gjæster, men tilsidst udartede de, Læredrenge, Matroser og mistænkelige Personer bleve den overvejende Del af Gjæ­ sterne; der vistes en raa Opførsel selv mod tilstedeværende Damer, og det traf sig ikke sjældent, at naar Lystigheden var forbi lienimod Morgenstunden, savnede Ilusmødrene en eller anden værdifuld Gjenstand af Bordservicet. Raålieden gik undertiden meget vidt; som et Exempel herpaa kan an­ føres, at i et Hus paa Store Kjøbmagergade blev Familie­ faderen, der frabad sig yderligere Besøg, fordi Lokalet alt var overfyldt, udenfor sin Dør overfalden med Hug og Slag', saa at han i flere Uger maatte holde Sengen. Slige Prøver paa kjøbenhavnsk Gemytlighed maatte endelig gjøre de Ved­ kommende kjede af at aabne deres Huse for denne Lystig­ hed; Jødemaskeraderne bleve færre og færre, og i de sidste tredive Aar ere de aldeles ophørte. Erindringen derom lever endnu i Fabers bekjendte Farce „Stegekjælderen“ . En lignende Art Gemytlighed raadede paa de ikke faa Dandseboder, som Kjøbenhavn var belemret med, og hvor der ikke sjældent opstod blodige Slagsmaal, uden at Politiet fandt sig foranlediget til at blande sig deri. Af disse Dandse- bod er var Cliristmas’ i Dronningens Tvergade, ogsaa kaldet „Kjæden", den mest bekjendte, Der var en stor Sal med et Galleri, hvilende paa Piller, som ikke sjældent stod Fare for at omstyrtes, naar der var Slagsmaal, og de kæmpende træng­ tes hen imod dem. Slagsmaalene havde undertiden et Ridder­ spils Natur, idet der var Udfordringer mellem bekendte Kamphaner, hvis Navne dengang vare i Folkemunde, og da kunde man overvære Dyster, hvorved et knækket Ribben eller Tabet af et Øje ikke hørte lil Sjældenhederne. Det øv­ rige Publikum omgav de kæmpende, givende sil Bifald eller Mishag tilkjende ved Tilraab, Haandklap og Piben; Værten, en lille Mand med en vældig rød Næse og iført en blaa Bomuldstrøje, saa rolig til, medens han af og lil tog en Pris af en Tobaksdaase, sigende: „Lad dem bare more sig.“ Der var nok et Par Politibetjente tilstede, men heller ikke disse fandt sig opfordrede til at afbryde Morskaben, naar den ikke blev altfor blodig, eller naar ikke andre blandede sig i Tve­ kampen.