GamleKongensKjøbenhavn

36

Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden

offenlige Steder, var del lier aldeles underordnede, og det skal ogsaa erkjendes, at Bladene, foruden at de vare meget smaa og meget faa i Tallet, kun frembød ringe Interesse. I Fredsperioden, som fulgte efter Kongressen i Wien, vare de udenlandske Efterretninger af særdeles ringe Betydning. Dengang forstod man langtfra som nu at udbytte det inden­ landske Stof, som Dagsbegivenhederne frembyde, og disse vare derfor i Reglen, for saa vidt de kom frem for Offenlig- heden i „Statstidenden" eller i „Dagen“ , meget ufuldstændige eller meget tarvelige. Der gjorde sig hos alle Autoriteter et Hemmelighedssystem gjældende, hvoraf fulgte, at saa godt som intet af deres Virksomhed kom frem for Offentligheden, og det skal ogsaa siges, at Folk heller ikke bekymrede sig stort derom. Selv Politi og Domstole, der nu afgive et meget væsenligt Stof for Bladene, lod kun som en Undtagelse en eller anden cauce celebre komme frem for Dagens Lys, og da gav denne ogsaa i mange Tider Stof lil Omtale. Det var hin politiske Umodenheds- eller maaske Umyndighedstid, den sen- timental-idylliske Tid, da man glad og fornøjet tog i Skoven, glædede sig over enhver Kjærminde, man fandt i „Danne- vang“ , og for Resten lod Fem være lige. Derfor omhandlede Bladene kun meget lidet de offenlige Anliggender, og var der noget, saa var det i Reglen af aldeles speciel eller lokal Natur, men forøvrigt drejede Diskussionen sig mest 0111 Theater, Æsthetik og Kunst, og kom Gemytterne i Bevægelse, skete det saa godt som udelukkende paa Basis af literære eller æsthe- tiske Meningsforskjelligheder, som f. Ex. under den Baggc- senske Fejde eller ved Kontroversen mellem Heiberg og Oeh- lensch låger. Et stort Røre i Gemytterne vakte den græske Frihedskrig i Aarene 20. Cheferne for Bevægelsen, Fyrst Ypsilanti, Mar­ kos Bozzaris, Miaulis, Ivariaskes, Ivolokotronis, Heltinderne Bobelina og Modena Mourogenia vare i alles Mund og tilbades som Afguder. Missolunghis Belejring og Myrderierne ved Ind­ tagelsen satte Digternes Penne i Bevægelse, overalt hos Bog­ handlerne og paa Børsen saas Billeder, forestillende de vig­ tigste Episoder af denne Kamp, og Ali Pascha af Janinas Gru­ somheder og senere Fald vare fremstillede paa en meget an­ skuelig Maade. Vi havde ogsaa vore Philhellencre, Folk, hvis Begejstring for Grækernes Sag førte dem lil at deltage i Kri­ gen, og blandt disse kan nævnes Professor i Naturhistorien, afdøde Henr. Nic. Krøyer, samt en Adjunkt Plum, der indbød Medborgere til at deltage i Kampen. Der skele ogsaa her i