GamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavnske Originaler

350

fremkaldt, men hans Beskedenhed tillod ham ikke at følge Opfordringen. Indtægten var den største, han nogensinde havde havt, og han lilbragte derfor nogle meget glade Dage i Odense, hvis Publikum han ligeledes ydede sin Tak paa Vers. Endnu fortjener det fra denne lians Kunstrejse at anføres, at Stiftamtmand Hoppe i Vejle ikke vilde tillade ham at give Deklamatorier der paa Stedet og derved beraabte sig paa en gammel Plakat, der forbyder at forevise Dyr og opføre Musik uden Kancellibevilling. Bagge mente, at han ikke kunde hen­ føres under Plakaten; han foreviste hverken Hunde eller Abe­ katte, han var heller ikke Bierfiedler eller Solospiller, men Deklamator, d. v. s. riglig mundtlig Fremstiller af foreteg- nede Ideer og Følelser, samt gjorde Almenheden bekjendt med vore bedste Digterværker. Men alt, hvad han sagde, nyttede intet, og han blev nødt til at løse Bevilling. I Anled­ ning af denne Kontrovers med Stiftamtmanden lod han i „Horsens Avis“ indrykke følgende Spørgsmaal:

„Fordi der gives en Plakat, Der nægter en og hver Krabat Foruden Kancellibevilling At tjene sig en Skilling Ved først: at fidle Og tvadle, tvudle, tvidle, Dernæst at forevise Dyr Fra Abekat til indisk Tyr, Fra munter, sund og kraftig Loppe, Indtil den bedste Fuldblodshoppe, Skal derfor, spørger jeg med Grund, En Deklamator holde Mund?“

I nogle Aar rejste 1111 Bagge rundt, og trods den Affældig­ hed, som var en Følge af hans Levemaade og tiltagende Alder, kunde han ikke finde noget blivende Sted. Det var nu engang hans Skæbne, mente han, at maatte dandse utrættelig lien- ad den jordiske Vej, indtil han segnede 0111 og fandt den evige Hvile. Denne blev ham til Del, efter at han paa sin Vandring i Efteraaret 1838 var havnet paa Bornholm. I Rønne gav han et Deklamatorium, men et Par Dage efter angrebes han af en hidsig Feber, som lagde ham i Graven. Af det anførte vil man vistnok kunne slutte, at Bagge trods sit groteske Væsen og lielc sin originale Personlighed var ikke ilde begavet, ja endog i Besiddelse af en vis Geniali­ tet, som under andre Forhold mulig kunde have udviklet sig saaledes, al han kunde have opnaaet el aglet Navn og en