GamleKongensKjøbenhavn

337

Kjøbenhavnske Originaler

det havde til Underskrift de første Strofer af en af ham for­ fattet Sonnet, saalydende:

„Jeg iler lien den fagre Mø at skue, der staar hun smilende! Min Aand sig svinger, mit Indre lydt som Memnons Støtte klinger ved Straalen af det sorte Øjes Lue.“

Ove Georg F re d e r ik Bagge var efter sin egen Op­ givelse født i Kjøbenhavn 1776 af fattige Forældre og, som det hedder i hans „Livsbilleder", opdragen i Nød, Kummer og Elendighed. Dette er omtrent det hele, han anfører om sin Barndom. Om hans Ungdom er det bekjendt, at han lærte Dands lios Galeotti, hvem han altid omtaler med Be­ undring og Ærefrygt, og derefter blev ansat som Figurånt ved det kgl. Theater. Efter 19 Aars Tjeneste fandt han Gagen saa lille, at han foretrak at tage sin Afsked for som Terpsikores omvandrende Profet at indvie det unge Danmark i Provind- serne i Dandsens Mysterier. En anden Version gaar ud paa, at lians foresatte fandt hans temmelig udprægede Hang til stærke Drikkevarer uforeneligt med en Figuranis Stilling og Aplomb og derfor afskedigede ham. Imidlertid havde han ud­ viklet sig lil (Skribent og Skjønaand. Han levede i en Periode, da Spørgsmaalet om Baggesens og Oelilenschlågers Fortrin og de dertil knyttede literære Kampe vare paa Dagsordenen. Han var en stor Beundrer af Baggesen; maaske fandt han et aandeligt Slægtskab i Navneligheden og søgte derfor at ud­ danne sig efter ham. Ikke blot citerede han Baggesen, hvor det passede og ikke passede, men han søgte tillige — og det i Sandhed ikke paa nogen uheldig Maade — at tilegne sig den store Mesters ejendommelige Vendinger og Udtryk saavel i sine lyriske Produktioner, som i de polemiske Felttog, hvori han fra Tid til anden blev indviklet, som f. Ex. naar han værgede for sin fra flere Sider angrebne forskjelligartede Virksomhed:

„Hvor gik det mig i Kjøbenhavn engang, Da jeg en ædel Tyrkerdaad besang? Forvanskningspøblen spændte for sin Kærre Plumphedens Hest, og Drenge ganske raa (Skjøndt Nogles Haar var ganske graa) Begyndte mod mig, først: at plærre Og grynte, gjø: „Man Pladsen burde spærre For Dandsemesteren, der —som Schoflet saae — Paa skjæve Støvler monne staa Og gaa.“

22

J. Davidsen: Fra clet gamle Kongens Kjøbenhavn