GamleKongensKjøbenhavn

322

Kjøbenhavnske Originaler

og Nyt, og derfor gik han ogsaa under Navnet „Gammelt og Nyt“. Men hans rette Navn var ogsaa vel bekjendt, thi der var næppe noget Barn, som ikke kj endte eller i det mindste ikke havde hørt om Jens Peter Tønder, Kandidat og forhen literær Telegraf-Bestyrer. Jens Peter Tønder var født den 19de Februar 1773 og hørte til en af Landets mest agtede Fa­ milier. Han nedstammede i lige Led fra den i Tordenskjolds Tid bekjendte Admiral Tønder, der i Svenskekrigen to Gange fik sit Ben sønderskudt, og hans Fader var ligeledes Admiral og en af Holmens Chefer. Trods denne betydelige Stilling vare den sidstnævntes Kaar dog smaa, da han havde en meget stor Flok Børn at forsørge, og Jens Peter maatte i sin Barn­ dom, som han selv fortæller, bære paa Fattigdoms-Korset. Han blev sat til Studering og kom i Huset hos en nær Slægt­ ning, Fr. Sneedorff, Professor i Historie ved Kjøbenhavns Universitet; her nød han en omhyggelig Undervisning, stu­ derede Theologi og tog sine Examina med bedste Karakter. Han maatte derefter ernære sig ved Informationer i Fransk og Lalin, hvori han besad en ikke ringe Færdighed, men hans underlige Væsen og temmelig bulte Manerer vare ham ikke lidet lil Hinder og bevirkede tillige, at hans Familie, der talte meget bemidlede Folk, slog Haanden af ham. Han sav­ nede stundom det nødvendigste, og da han var for ærekjær eller ogsaa for stridig lil at bede sine paarørende om Bistand, drev Nøden ham lil i en ung Alder at tage Hyre som simpel Matros, i hvilken Egenskab han gjorde to lange Sørejser, den ene lil Nordamerika, den anden til Kina og Ostindien. Derfra hidrørte vel det sømandsagtige, der var i hans Væsen. Ved sin Tilbagekomst til Fædrelandet blev han under Krigen med England ansat ved den optiske Telegraf, men snart afskediget. Senere tog han igjen fal paa sine Informationer og prædikede tillige af og lil i Hovedstadens Kirker, men det lader ikke lil, at han gjorde synderlig Lykke med de Anskuelser, han udviklede paa Prædikestolen, thi da han søgte om et Præste­ kald, blev det ham nægtet. Nu begyndte han den Levemaade, der stemplede ham som en Særling og bevirkede, al han blev Gjenstand for almindelig Opmærksomhed. Det fortælles almindelig, al et Hjerteanlig­ gende var den nærmeste Anledning dertil; Tønder var nemlig bleven forelsket i en ung Pige, der tjente i hans Forældres Hus. Trods Bønner og Taarer vilde de ikke give deres Minde til Forbindelsen, og fortvivlet derover og vel ogsaa for at