GamleKongensKjøbenhavn
316
Kjøbcnhavnskc Originaler
a Garnisonen i 1848 og 1849 for den allerstørste Del havde forladt Kjøbenhavn for at del tage i Krigen om Slesvig, bleve Vagterne i Hovedstaden be satte med Borgervæbningen og Livjægerne. Paa Vagtstuerne fik Vagtmandskabet da ikke sjældent et Besøg, der ikke li det bidrog til at fordrive den Kedsomhed, som var forbun den med dette Offer paa Fædrelandets Alter. Det var en gammel undersætsig Mand paa henved de Halvfjerds, med hvide Ilaar, røde, skjønl
temmelig rynkede Kinder, smaa klare Øjne, hvoraf der straalede et vist god modigt Skælmeri, en Næse, hvis rød lige Teint just ikke tydede paa streng Afholdenhed, og iøvrigt iført en gam mel S,lobrok samt, naar Føret tillod det, et Par gamle Morgensko. Især be søgte han Vesterports Vagt, thi han var Lem i det nærliggende Vartov, men trods denne underordnede Stil
ling overalt særdeles velkommen og navnlig hos Vagtmand skabet. Man flokkedes om ham, bød ham en Stol, et Glas Vin eller Punsch, og saa kom der Liv i den gamle. Ilan kom frem med en Guitar eller en Violin, som han havde skjult indenfor sin Slobrok, begyndte at klimpre eller spille derpaa med øvet Haand og sang med en trods hans Alder endnu meget velklingende Stemme lystige Viser, hvortil Vagtmandskabet istemte Omkvædet. Eller han fortalte morsomme Historier paa en meget pudsig Maade, og altid fremkaldte hans Nær værelse Lystighed og Gammen. Han blev feleret, ja stundom
Made with FlippingBook