GamleKongensKjøbenhavn

308

Optøjerne i Kjøbenhavn 1819— 20

danne skulde finde Sted. Nogen egenlig Plan synes i ethvert Tilfælde ikke al have existeret. Af Rapporterne syntes at fremgaa, at der var Personer af den dannede Klasse mellem Tumultuanterne, og at nogle af dem vare forklædte som Ma­ troser. Der gik ogsaa det Rygte, at ikke faa Studenter havde deltaget. Dette foranledigede Regensprovsten Prof. Nyerup lil i Bladene at lade indrykke følgende Protest: „Da ingen af alle de paa Regensen boende Studenter har paa den allerfjærneste Maade liavt den allermindste Del i de her i Staden den 4de og 5te ds. forefaldne Pøbel-Optøjer, erklærer jeg Den, som, paastaar det modsatte, for En, der farer med Usandhed.“ Imidlertid var der dog gjort Forsøg paa at faa Studenterne til at deltage. Saaledes indfandt der sig den 7de Septbr. en Sned­ kersvend ved Navn Schilling paa Regensen med den Under­ retning, at en Student var bleven arresteret, og at han ven­ tede, at Studenterne vilde samle sig for at befri ham. Schil­ ling, som senere blev arresteret og straffet, blev afvist, og det viste sig ogsaa, at Historien om den anholdte Student var op­ funden. , 1 ; \ Hine Dages sørgelige Forvildelser og Fanatisme viste sig tillige i Overfald paa Gaderne ved højlys Dag paa ældre Folk af den mosaiske Tro, som vovede sig ud af deres Boliger. En afskyelig Medfart led den forhen omtalte Erfeldt, hvis Bolig Pøbelen havde søgl at demolere. Erfeldt, der ikke havde noget blivende Sted hjemme, var bleven tilbudt Logis hos en Baron Gersdorf. Paa Vejen derhen blev han insulteret og overfaldet med Stød og Slag. Han søgte nu ind i en Gaard, hvor han hos den derboende Ilyrekusk fik en Vogn for at lade sig kjøre til Frederiks Hospital. Uagtet Kusken kjørte rask, blev Vognen i Bredgade standset af Pøbelen, der for­ søgte at trække Erfeldt ud, hvilket han dog forhindrede ved at fremtage en Pistol, som dog ikke var ladt, og dermed skræm­ me Voldsmændene. Massen fulgte nu hujende og pibende efter Vognen, og da den kjørte ind i Hospitalsporten, stormede Pøblen med ind, trak Erfeldt ud af Vognen, slog til ham og traadte paa ham, indtil han med Nød og næppe blev befriet af Hospitalets Folk. At sligt kunde passere, er ogsaa et Vid­ nesbyrd om, hvorledes Politiet i de Dage opfyldte sin Pligt, og hvor slet det var ledet. Det er let at forstaa, at Stemningen i Byen i den Tid var meget trykket, og at den holdtes i stadig Uro ved Rygter under­ tiden af den absurdeste Karakter, som man sikkert med Flid søgte at udbrede. Snart hed det, at Bønderne i Kjøbenhavns