GamleKongensKjøbenhavn

Optøjerne i Kjøbenhavn 1819— 20

305

skrevne Plakater, som opfordrede Befolkningen til at samles og drive Jøderne ud af Byen. Tillige cirkulerede der Rygter om, at det vilde komme til en stor Revolte. Dette i Forbin­ delse med den foregaaende Aftens Optøjer fremkaldte en Kundgjørelse fra Politiet, hvori advaredes mod at deltage i Handlinger, der forstyrrede den indre Fred og Sikkerhed, som det var Kongens Villie, at alle hans Undersaatter uden Hensyn til Trosbekjendelse burde nyde. Overtrædelser heraf vilde blive straffede efter Lovens Strenghed. Samtidig be- ordredes forskjellige Dele af Garnisonen, og navnlig en Del af Gården til Hest, at holde sig parat til at rykke ud. Hverken den omtalte Kundgjørelse eller de trufne For­ anstaltninger gjorde den tilsigtede Virkning. Det var Søndag, og en stor Mængde Mennesker var paa Benene; ved Rygterne om Optøjernes Fornyelse flokkede de sig sammen paa de Steder, hvor det kunde ventes, at det vilde gaa løs. Kl. 9 om Aftenen begyndte de samme Scener paa Østergade som den foregaaende Aften, med Hujen, Skraalen og Ru'deindslag- ning hos Raphael, Jacobsen og andre Steder. Ogsaa denne Gang var Politiet magtesløst og utilstrækkeligt. Kun ved Mili­ tærets Bistand fik man omsider Gaden ryddet, hvorpaa Mas­ sen udbredte sig til alle Sider. 1 Læderstræde, i Hysken- stræde, Vimmelskaftet, Kjøbmagergade, ved Slotsholmskanal, paa Gammeltorv, i Gothersgade, og mange andre Steder, bleve Ruderne slaaede ind hos mosaiske Trosbekjendere. Paa et Par Steder trængte noglevPersoner ind hos Pantelaanere og søgte med Vold at faa deres pantsatte Gjenstande tilbage. I Læderstræde blev en gammel Mosait, der vilde gaa hjem til sin Bopæl, slaaet til Jorden og traadt under Fødder, ind­ til det lykkedes at befri ham fra Voldsmændene. Hos Vexel- lerer Erfeldt paa Hjørnet af Slippen og Gothersgade gik det især voldsomt til. Her sønderslog Pøbelen først Skodderne og Vinduerne, opbrød Gadedøren, slog Fyldingen ind til Er- feldts Bopæl og trængte under Raabet, „at de vilde have fat paa Jøden“, og at „de vilde.have deres Penge“, ind i Væ­ relserne, hvor der befandt sig tvende kristne Tjenestefolk, medens Erfelt, der havde erfaret, at det skulde gaa ud over ham, havde set Lejlighed til at undvige. Da de indtrængtc ikke kunde faa fat paa Erfelt, lod de det gaa ud over hans Møbler. Meget blev slaaet i Stykker, især Spejle, og adskil­ ligt blev stjaalet. Paa dette Sted gjorde en Slagtersvend Johan Conrad Scliiller sig især bemærket ved den Voldsomhed, hvor­ med han gik frem. Med knyttet Næve slog han Spejlene i J. Davidsen: F'ra’det ’gamle Kongens Kjøbenhavn 20