GamleKongensKjøbenhavn

Det første danske Dampskib

299

Vi bringes nled dem lil en med Løv smykket Bro, som lier er anlagt for Dampskibets Skyld, og vi gaa i Land. Hele Rækker af Vogne holde stille for at se de Rejsende stige ud. Sørejsens Farer ere overstaaede; den spanske Sø er passeret; men nu skal der vandres et Stykke igjennem en Slags Sandørken til Klampenborg. Ogsaa denne Besværlighed overvindes snart, og nu spadsere de Rejsende ad den lige Vej gjennem Skoven til Dyrehaven." — Hvad Brevskriveren fortæller 0111 Dyre­ havens Herligheder i 1819, forbigaas som ikke hørende til det nærværende Æmne. . Skibet, hvis Fører og Besætning vel endnu ikke vare gan­ ske fortrolige med Maskinens Brug og Sejladsen, havde paa sine første Farter forskjellige Uheld. Saaledes kom det paa en af sine første Ture fra Kiel paa Grund ved en af Smaa- øerne og blev først efter 9 Timers Forløb flot igjen. E 11 anden Gang maatte det løbe ind lil Falster paa Grund af et Brud paa Maskinen. Imidlertid tabte man dog ikke Tilliden lil Skibet; der var altid en betydelig Del Passagerer baade paa længere og kortere Ture, og Foretagendet betalte sig meget godt for Rhederne. Begejstringen over Skibet gav sig Luft i forskjellige Digte i Bladene baade paa Dansk og Tysk. Et af dem, skrevet til Melodien „Kong Christian", lød saaledes:

Ilil Dig, Du kom lil Danmarks Land, Du Snillets Baad! Du Haab, Du Trøst for danske Mand; Hver stridig Strøm, ustadig Vind Beseirer Du med Kraft i Sind Ved trofast Daad. Du Helt i Storm og Strømmens Dyst, Held følge Dig til hver en Kyst, O Baad! „Kom, Længsels Søn! kom til mit Bryst", Saa raaber Du: „Jeg bærer Dig til ønskte Kyst; „Din Frygt ved Mod jag ud af Sind! „Jeg tæmmer vældigt Strøm og Vind! „Kom det ihu; „Thi Styrken, som mig Kunsten gav, „Den stedse vandt i Strid paa Hav — „Kom nu! ^

„Neptunus selv er uden Magt „1 Kamp mod mig. „Hans Trefork mig er underlagt,