GamleKongensKjøbenhavn

290

Skandalepressen i Kjøbenhavn i ældre Tid

soner, medens den tillige søgte at konkurrere med „Raketten" og „Politivennen“ ved at omtale formentlige Uordener og lokale Ulemper. Sproget var i det hele bedre end i de fleste andre Smudsblade, og som en 0111 end kun enkeltstaaende Fortje­ neste kan det anføres, at Bladet ved flere Artikler bidrog til Afskaffelsen af det fordærvelige og for mange unge Menneskers Velfærd ødelæggende Kvinespil, som dengang var meget i Brug paa Værtshuse. „Raketten med Stjerner14kan forøvrigt betragtes som den første Opfinder af, ved Notitser bag i Bla­ det om formentlig indsendte Artikler, al udsende Trudsels- breve og saaledes bevirke, al Folk af Frygt for al komme i Bladet søgte al kjøbe sig fri derfor. Hensigten hermed skal ikke sjældent være lykkedes, i det mindste gik der det Rygte, at denne Indtægt var den betydeligste, som Møller havde af Bladet. Men lian trængte ogsaa til en Erstatning for den Mod­ gang, han i flere Henseender havde at ^æmpe med. Et Par Gange fik han Prygl paa offenlig Gade af Personer, der vare angrebne i hans Blad, og i en Retssag, som han havde i An­ ledning af en bekjendt Personlighed, Vægter ved Nyboder, Peter Ordrups Afskedigelse, blev han idømt en høj Bøde, som han maatte afsone med Fængsel, medens han tillige kom under livsvarig Gensur med det bekjendte „Maa trykkes. G. Reiersen" paa Bladel. Dette gik i lienved 7 Aar (indtil 1841), og Møller døde et Par Aar efter i stor Fattigdom. En anden af „Raketten“s Efterlignere var „Lynstraalen“, der i 1833 blev udgivet af Johan Christian Richter, først Isen- kræmmersvend, senere Informator og Handelskommissionær. Ogsaa dette Blad figurerede med det bekjendte „Maa trykkes1', som Udgiveren havde tildraget sig ved en Injurieproces. Del førte følgende Motto:

„Frygt ej for Straalen, min Ven, Den træffer kun Skurken og Daaren,

Snillets og Ærligheds Son gaar for Berøreisen fri. Tordenkilernes Skrald og muntre uskyldige Løier. Træffe Personerne ei, men ikkun Laster og Feil.“

Dette skjønne Forsæt, ikke at være personlig, var saa lidt alvorlig ment, at Bladet tværtimod i Reglen indeholdt pøbel­ agtige Angreb paa allehaande Personer, iblandt andre paa Gehejme-Konferensraad Bugge, i sin Tid Frederik den Sjettes betroede Mand, der formodenlig havde nægtet Richter Under­ støttelse og derfor fik Texten læst. Det førte til en Retssag, under hvilken Richter blev idømt en Mulkt, som han maatte