GamleKongensKjøbenhavn

Fra den gamle Hovedvagt

253

ledes ved de tre efler Patriarkerne Abraham, Isak og Jakob opkaldte Kanoner, saa vidt vides Trofæer fra Svenskekrigene, hvis Mundinger over Jerngitret truende vendte ud mod Tor­ vet, hvorvel man jo var temmelig sikker paa, at det aldrig vilde falde dem incl at agere Ildsvælg. Tillige betegnede Hoved­ vagten Hovedstadens Egenskab som Vaabenplads og Fæstning, den var Symbol paa det Værn og den Beskyttelse, som der­ ved ydedes dens Indbyggere. Men ogsaa for Kjøbenhavns Folkeliv havde Hovedvagten en Betydning, hvoraf der, efter at den ved den gamle Bygnings Nedbrydning i 1875 er henlagt til en lidet besøgt Udkant, til Citadellet Frederikshavn, kun er ringe Spor tilbage. Hvorledes det forholdt sig dermed vil fremgaa af følgende Optrin, der hver for sig ere for karakteri­ stiske, til at de ikke bør bevares fra at synke i Glemselens Grav. Vi gaa i Tankerne tilbage lil en smuk Sommerdag. Aars- tallet er herved ligegyldigt, thi hvad vi sigte til, behøver ikke nogen bestemt Tidsangivelse. Viseren paa Hovedvagtsuhret staar paa ti Minuter over elleve. Med taktfaste Skridt og i god Orden nærmer sig fra Gothersgade den af en Kaptajn kommanderende Afdeling, „den søde Vagtparade", som den kaldes i Visen. Med ærefrygtbydende Mine svinger Tambour- majoren sin sølvknappede Stok lil Tegn for Trommeslagerne, naar Musiken pavserer. Ved Ankomsten til Hovedvagten op- marseherer Mandskabet overfor Vagten, der skal afløses, Ge­ været præsenteres og skuldres igjen. Den Menneskemasse, der har omgivet Vagtparaden under „Optrækningen", og blandt hvilken især den kjøbenhavnske Gadeungdom er stærkt re­ præsenteret, faar en rig Tilstrømning fra alle Sider, thi Mu­ siken begynder at spille. Folk af alle Klasser forsamle sig for at høre paa de Marsclier, Galoppader, Brudstykker af Operaer, som gives lil bedste i en halv Times Tid, og hvori de særegne Instrumenter, der betegne den „tyrkiske Musik", spille en fremtrædende Rolle. Der er Folk, som næsten al­ drig forsømme nogen Vagtparade, det er maaske den eneste musikalske Nydelse, de have Adgang til, og den er jo gratis. Den jævne Borgermand, der har trukket sig tilbage fra For­ retningen og har hele sin Tid til sin Raadighed, har en vel- komm 11 Lejlighed til en behagelig Adspredelse. For den „fuli- rige" Haandværkssvend er Vagtparaden „Messingfrokost", og for Læredrengen i Skødskind og Trætøfler, der ved den Tid har Ærinde for Mester eller for Mesters Kone, er det en Svir at lægge Vejen over Kongens Nytorv. Især er Vagtparaden