GamleKongensKjøbenhavn

Nyboder og den faste Stok

238

fra sin Ungdom, blandt andet kan jeg huske, at han omtalte forskj ellige Slagsmaal, der havde været mellem den faste Stok og dens Dødsfjender, de tyske Marinere. Disse havde en Gang sammenrottet sig og drog i samlet Skare mod Ny­ boder; der opstod da en formelig Kamp, som først ophørte, efter at Kommandanten havde rekvireret Militær. Naar denne Begivenhed fandt Sted, skal jeg ikke kunne sige; formoden- lig var del i Begyndelsen af indeværende Aarhundrede. Den Art af Nybodersfolk, hvortil den jJamle Tømmermand hørte, er nu næsten forsvunden; del var en typisk Figur, som hørte Fortiden til. Det Samfund, som Nyboder nu bestaar af, er heller ikke bleven uberørt af Tidens Fremskridt, og af de Samfundsformer og Sæder, som gav det et ejendommeligt Præg, er der ingen stærkt fremtrædende Spor mere tilbage; men dog finder man blandt de ældre derude endnu Levnin­ gerne af alt det gode fra gamle Dage: Djærvheden, Trofast­ heden og det skalkagtige Humor blandet med en tør Alvor huser endnu mange af de smaa Nyboders Boliger. Til Slutning et Par Anekdoter, som kunne tjene til at ka­ rakterisere Nybodersmanden og hans Maade at være paa. En Nybodersmand bragte Bud til en Kaptajns Kone, al Kaptajnen var kommen ,paa Rheden med sit Skib. Konen blev glad og vilde traktere Matrosen. .„Vil De nu helst have Kaffe eller en Snaps?“ — „Tak, lille Frue. Jeg kunde jo drikke Snapsen, mens De laver Kaffen,“ var Svaret. Folkene skulde have Tilladelse af Kompagnichefen til at gifte sig. Ved Lønnings-Udbetalingen mødte en Mand med en saadan Anmodning. Kompagnichefen vilde nødigt give Til­ ladelsen. „Du drikker jo, Søren!“ — „Javel, Hr. Kaptajn, men del gjør hun jo ogsaa,“ var Svaret, hvis knusende Bevis­ kraft gjorde den Virkning, at Chefen vilde se hende. — „Ja­ vel, jeg skal .slæbe hende herhen, Hr. Kaptajn.“ De førte et eget Sprog, disse faste Folk. V - Ved den kombi­ nerede Rel spurgte Auditøren en Smed: „Hvad bestiller 1111 din Søn, naar lian kommer hjem fra Arbejde?“ — „Ja, Deres Højvelbaarenhed, hvad bestiller han?“ — „Ja! hvad bestiller han?“ — „Ja, Deres Højvelbaarenhed, han kallebasser!“ — „Kallebasser, hvad vil det sige‘?“ — „Ja, hvad vil det sige?“ gjentog Smeden. — „Naar nu hans Sødskende og alle I andre sidde hjemme i Stuen, hvad bestiller han saa, hvad tager