GamleKongensKjøbenhavn

Nyboder og den faste Stok

228

endnu Slægter, som stamme fra Tordenskjolds Matroser, Navne som Lilie, Rose o. s. v. vidne derom. Der har vel været Tale om, al hele Nyboders Forsvinden kun er et Tidsspørgsmaal; der existerer tillige en Plan til Anlæg af forskjellige nye og store Gader, hvortil den væsenligste Del af Nyboders Grund skal afgive Terrænet. Men alt dette er nok foreløbig opgivet; mulig erkjendes det som nødvendigt for Marinen, at en Koloni som denne vedbliver at bestaa, ja, at den maaske endog fortjener at udvides. I alt Fald vil det sikkert vare mange Aar inden Holmens faste Stok er en saga bloit. Der er godt Tømmer i den. Ganske vist blev dens Opløsning bestemt omtrent samtidig med Ind­ førelsen af den almindelige Værnepligt. Denne betingede jo indgribende Forandringer i disse Forhold. Matroskorpset kom nu for en væsenlig Del til at bestaa af de søværnepligtige, og de faste Folk maatte stilles i et helt andet Forhold til Etaten. For saa vidt de havde tjent i 20 Aar, pensioneredes de med Hus for en meget moderat Leje og en lille aarlig Pengesum. Med II aandværkerne skete den Forandring, at de ikke mere antoges paa en længere Aarrække, men kaldtes faste, naar de ved Kapitulation havde bundet sig for 1 Aar ad Gangen. Lejen for Boligen blev beregnet i Lønnen, Naturalforplej- ningen blev afløst. Til Underbefalingsmænd uddannes vel ofte Sønnerne af det faste Mandskab, naar de efter Konfirmatio­ nen i deres 15de—16de Aar have vist Lyst og Dygtighed til Søværnet enten ved at anvendes paa Flaaden eller ved Haand- værkerkorpset, men nogen Forpligtelse i saa Henseende paa­ hviler dem ikke mere. For Artilleri- og Matroskorpsets Ved­ kommende haves kun Underofficerer som faste Folk. Ogsaa disse have Bolig i Nyboder. Saaledes var Forholdet i det væ­ senlige endnu efter Ordningen af 28de Maj 1880. Ganske anderledes vare Forholdene tidligere. Den faste Stok var paa en vis Maade næsten stavnsbunden, dog var der i saa Henseende i ældre Tid stor Forskjel mellem de egenlige Matroser, de, som vare bestemte lil Orlogstjeneste i Freds- eller Krigstid, og Haandværkerkorpset, der gjorde Tje­ neste paa Værftet. De førstnævnte Folk vare forpligtede til at tjene visse Aar, efter hvis Forløb de ikke behøvede at blive i Tjenesten, hvis de ikke selv vilde, men de skulde være bo­ satte i Landet for at være ved Ilaanden i Krigstilfælde. De kunde ogsaa faa Lov til at fare med Koffardiskibe, naar der ikke var Brug for dem i Marinen. Haandværkeren derimod var antaget paa Livstid og skulde gjøre Tjeneste paa Værftet