GamleKongensKjøbenhavn

23

Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden

Da det nu ikke sjælden hændte, at Maanen ved den Tid glimrede ved sin Fraværelse, var Staden indhyllet i dybt Mørke. Det var „Magistratsmaaneskin", og man maatte betjene sig af Haand lygter for at lede sig frem. Saavidt jeg husker, var det gamle Natlumson i „Berlingske Tidende4', der ved energiske Forestillinger bragte Magislratsmaaneskinnet til at forsvinde. Vægterinsti lutionen koinmer jeg senere lil at omtale. Til denne og til en Skare Politibetjente i røde Unil'orniskjoler

med grønne Kraver var Be­ boernes Sikkerhed og Velfærd betroet. I alvorlige Tilfælde kunde der ogsaa kræves As­ sistance fra Hovedvagten, men for al opnaa en saadan maatte Vedkommende indfinde sig med sit Borgerbrev. Til Poli­ tiets Foresatte hørte Vægter- l'eutenanten Boelmtnn o;.* Overbetjenten „den tykke Las­ sen", der havde forstaaet at saHte sig i stor Respektr og som ogsaa ere blevne be­ sungne i flere populære Viser. Retssikkerheden i Staden var i det Hele ret god, naar und­ tages at Kommersbrødre fik mere Lov til at gjøre Spilop­ per, end del var foreneligt med god Orden. Ved større Oplob sad Politibetjentenes

Stokke meget løse i Haanden, og det var Argumenter, for hvilke Folk havde stor Respekt. For Tyverier og andre gro­ vere Forbrydelser vare Straffene i Overensstemmelse med Tidsaanden langt haardere end nu, og det gjorde utvivlsomt sit lil al fremme Retssikkerheden. Der var vel gjort adskilligt lil Fordel for Postgangen og Personbefordringen, men endnu var Institutionen næsten i sin Barndom. Kun 2 Gange om I gen, Tirsdag og Lørdag, af­ gik Brevposten lil Hamborg, medtagende Breve lil de Byer i Sjælland, som den berørle paa Ruten, lil Fyen, Jylland og Hertugdømmerne, og deft førtes i en lille gulmalel Kuglevogn til Roskilde, hvorfra den befordredes videre. Der var en lol