GamleKongensKjøbenhavn

Det forsvundne Kjøbenhavns Borgervæbning

226

ber. „For Guds Skyld, er den Mand saaret?“ spurgte han en hosstaaende Adjudant. Denne foer hen lil Infanteristen, og nu viste del sig, at Striberne hidrørte fra Syltetøjet i de Pande­ kager, han havde forvaret i sin Chakot. „Haa, haa!“ lo Kon­ gen, „de Blessurer behøve ingen Feltskær. “ Under Hvilen lejrede man sig saa i Græsset og tog for sig af Varerne, og det undertiden saa forsvarlig, at mangen en havde Vanskelighed ved at genfinde sil Kompagni og paa Hjemmarschen at holde Styr paa sine Ben. Revnen endte ogsaa i Reglen med en lystig Svingom til stor Fornøjelse for Mutter og Pigebørnene. Paa Hjemturen blev der sunget og raabt Hurra for Stadshauptmanden og for de Officerer, der særlig var yndede. Til dem hørte især Garbrecht først som Kompagnichef og senere som Bataillonskommandør.^Det kunde ogsaa hænde, at en eller anden Officer, som havde gjort sig ilde lidt, fik dette at vide paa en uforbeholden Maade. I Ge­ ledderne gik Hustruer og Børn Side om Side eller Arm i Arm med Fatter, og hvor stolt og glad var Drengen ikke, naar han fik Lov lil at bære Fatters Gevær. Jo, det var en Festdag for alle, store og smaa, og endnu for mange hørende til de behagelige Minder fra del forsvundne Kjøbenliavn.