GamleKongensKjøbenhavn

Det forsvundne Kjøbenhavns Borgervæbning

224

Skjønt En i Grøften falder, Staaer Resten uforsagt.

Følg os i mørke Nætter, Naar mat ved Lygtens Skin De rustne Bajonetter Se ud som gammelt Tin. Følg os, naar Klokker brumme Og røve Vægtrens Ro, Da Ingen skal forstumme, Da drikker hver for to. Gaaer Marschen i en Bue, Hvad heller langsomt frem; 0 Flaske! lad Dig skue, Og styrk den Trættes Ben! En Borger kan ei blegne! Nei, blussende han staaer, Og selv naar han maa segne, Han ta’er endnu en Taar. Hurra! Du danske Strider! Den rette Kamp Du stred, Saa sidste Draabe glider 1 Halsen langsomt ned. Dig hulde, lille Flaske Hver Borger har saa kjær,

At han Dig i sin Taske Bestandigt trofast bær’.“

Der fortælles, at man var ondskabsfuld nok at uddele trykte Exemplarer af denne Parodi ved Borgervæbningens Kongerevue paa Fælleden, og at den saa blev afsungen under støjende Lystighed og med stærkt Bifald. Denne Kongerevue paa Fælleden var til Hæder og til stor Gammen for Korpsene. Om end Præstationerne undertiden lod adskilligt tilbage at ønske j Retning af det taktiske og vel heller ikke i anden Henseende tilfredsstillede Militaris­ mens strengere Fordringer, udtålte Kongen, og særlig Frede­ rik den Sjette, dog altid sin Tilfredshed med de Ord: „Tak, Børn! Jeg er fornøjet med Jer,“ hvilken Bevidnelse blev be­ svaret med tordnende Hurraraab fra alle Struber. Det var en Højtidsdag og en Glædesdag ikke blot for Væbningens Medlemmer, men ogsaa for deres .respektive Hustruer, Børn og Kjærester. De fulgte med, enten slæbende paa store Mad­ kurve eller transporterende dem i Barnevogne. Undertiden bleve ogsaa Madvarerne medførte i Chakoterne. Der fortæl­ les, at Frederik den Sjette ved en Kongerevue fik Øje paa en Infanterist, paa hvis Pande og Kinder der viste sig røde Stri-