GamleKongensKjøbenhavn

Det forsvundne Kjøbenhavns Borgervæbning

214

deres Arne, og at de til dette Formaal indøvedes i Vaabenbrug og samledes i ordnede Hobe under Anførere, som de enten selv valgte, eller som beskikkedes dem af Fyrsten. Borgerne bleve ogsaa under en almindelig Fejdetilstand anvendte i Fel­ ten paa Kongens Opbud. Dette vides i det mindste at liave været Tilfældet i Kjøbenhavn i Middelalderen, og da var Bor­ germestrene og Raadmændene deres Anførere. Men nærmest var Formaalet Stadens Forsvar mod ydre Fjender, ligesom ogsaa væbnede Borgere gjorde Vagter og sørgede for Orde­ nens Opretholdelse i det Indre Dag og Nat. Efterhaanden fik Væbningen i Kjøbenhavn en fast Organisation. Saaledes var ifølge el Mønsterregister af 3. August 1588 til dette For­ maal udskrevet et Antal af 1641 Personer, fordelle paa Hoved­ stadens forskjellige Kvarterer. Hopmand (o: Hauptmand) var en Hans von Hamborg, Oldermand i Væver embed et (o Lan­ get), og der var fire Fændriker. De fleste af de menige vare Hageskytter med Rør (Bøsser). Det mindre Anlal var har- niskklædt, andre mødte med Federspyd (korte Spyd), nogle med Slagsværd og atler andre med Hellebarder. De skulde holde sig selv med Vaaben og vel ogsaa med Klædning, skjønt det fremgaar af gamle Regnskaber, at de mere fattige Borgere fik leveret Klædningen, der væsenlig bestod i en saakaldet Kasjak, en Art Kappe. Af en Vedtægt fra 1610, som omtales i Dr. Nielsens „Kjøbenhavn i Aarene 1536—1660“, ses det, at alle de Borgere, der skulde deltage i Væbningen, vare for­ delte i Roder hver paa 10 Mand, af livilke en var deres For­ mand eller Rodemester (Rotmester). Naar der skulde mønstres, rørtes Trommerne i alle Gader, og da skulde enhver af de menige, der kaldtes Rotgesellen, gjøre sig paa del bedste og sirligste færdig, saa at han bevæbnet kunde være foran sin Rodemesters Dør, inden Trommerne rørtes anden Gang. Naar liele Styrken var samlet udenfor Fændrikens Døjr, marcheredes derpaa i Geled ud af Byen, eller hvor man ellers skulde hen for at indøves. Af denne Vedtægt ses det ogsaa, at der til Vagt­ tjenesten var en Hovedvagt, hvor Officererne samledes, me­ dens hver Rode havde sin corps de garde, omkring paa Volden og ved Portene. Paa Vagterne var al overflødig Drik og Fyl- deri, Dobbel, Spil, Sværgen og Banden forbudt. Drukkenskab strafledes haardt, og det var forbundet med Dødsstraf at bruge Vaaben niou hinanden paa Vagt. Noget anderledes var Kjøbenhavns Borgervæbning næppe organiseret under Kjøbenhavns Belejring i 1659, da den med stor Tapperhed forsvarede Staden og afslog Stormen Natten