GamleKongensKjøbenhavn

En dramatisk Privatforestilling i Frederik VI.s Tid

201

Æmne, saa meget mere som adskillige af de unge Mennesker selv troede sig i Besiddelse af dramatisk Talent. At der med en saadan Tro forenede sig en Higen efter at faa Lejlighed til at give Prøver derpaa for Publikum, selv om kun i Privat­ forestillinger, er det vel overflødigt at anføre. En saadan Lejlighed frembød sig nu ved den Ulykke, der havde rammet det vestlige Jyllands Beboere ved Stormfloden den 8. Januar. Ilvor smukt vilde det ikke være, om den borgerlige Læseforening kunde deltage i de almindelige Be­ stræbelser for at lindre Nøden for de stormflodlidte og tillige at gjøre det paa en saadan Maade, at Foreningen kom til at staa som et lysende Exempel. De skjulte dramatiske Talen­ ter kunde faa Lejlighed til at vise, hvad de duede til, det nyt­ tige kunde forenes med det behagelige. Altsaa blev det be­ sluttet at give en dramatisk Forestilling paa Theatret i lille Kannikestræde. Saa vidt jeg mindes, fremkom Paul Chievitz og en ung Uhrmager ved Navn Voltelen*) med Ideen, og vi andre — thi jeg hørte ogsaa med til den lille Skare — greb den med Begjærlighed. I Overensstemmelse med parlamen­ tarisk Fremgangsmaade valgtes der en Komité til at lede den, og blandt andre faldt Valget ogsaa paa mig. Spørgsmaalet var nu om at vælge Stykkerne, og derom var der meget levende Debatter. Der forekom adskillige ku­ riøse Forslag, deriblandt at man skulde opføre en Tragedie af Oehlenschlåger, eftersom Anledningen dog var tragisk. Men dette Forslag blev slaaet til Jorden med den Indvending, at en oehlenschlågersk Tragedie, fremstillet af Dilettanter, let kunde blive forvandlet til et Lystspil, men kun lidet lysteligt enten for Fremstillerne eller Tilskuerne. Allerhelst havde man opført et originalt Arbejde af et eller andet af Læseforeningens gode Hoveder, men der var ikke Tid til at faa et skrevet, og et Par saadanne, der bleve præsenterede, bleve ved Vejningen fundne for lette. Man blev da staaende ved Fader Holberg, hvis Arbejder dog fandtes at være lettest spillelige, og af disse valgtes 7,Det lykkelige Skibbrud". Ved dette var der jo rig­ tignok den Vanskelighed, at det især med Hensyn til Efter­ spillet krævede et stort Personale, men da vi selv i vor Midte talte ikke faa, der troede sig i Stand til at agere, og da vi desuden fik Løfte af et Par ved det kgl. Theater ansatte Skuespillere oin ikke alene at overtage Roller, men ogsaa at *) Naar jeg nævner Navne, saa sker det kun ved saadanne Personer, der siden ere døde; desværre er det Tilfældet med de allerfleste. En Undtagelse gjør jeg dog med Skuespillere af Faget, der medvirkede ved Forestillingen,