GamleKongensKjøbenhavn

Over Kulisserne, bag Kulisserne og foran Kulisserne

195

Nu rejse de sig alle paa de bageste Bænke for at kunne se lidt af Forestillingen. De paa anden Bænk læne sig ud over dem paa den første, og det gaar ud over Hovedtøjerne, især er Amagerpigen meget nærgaaende mod den senest ankomne tykke Madame, der protesterer ved at puffe hende tilbage med sine Albuer. Slagteren har slynget sine Arme om den flotte unge Pige for saaledes at tilkjendegive sin Kjærlighed for sin udvalgte og sin Interesse for Skuespillet, og de to Studenter og Matrosen have taget Stade paa de forrestes Ryg, idet de tillige med Hænderne mod Gesimsen og med udbredte Arme søge de fornødne Støttepunkter mod et skæbnesvangert Fald. Haandværkerdrengen stikker sit rødhaarede Hoved ind mellem Amagerpigens Arme. Madamen med Barnet, der tje­ ner til en Art Skammel for en Landsoldat, den sidste, der er skubbet ind i Logen, giver sig til at skjælde og sekunderes af den vrælende Glut. Af de første Scener høres der ikke et Ord under al den Støj, og der tysses fra alle Kanter. Endelig bringes Barnet til Tavshed, og man kan saa nogenlunde følge med. 1 ' | 1 j ' 1 I I i i I | " i " " :I" „Ah, nu ved jeg, hvad det er,” siger den tykke Madame, „det er der, hvor de vinder i Lotteriet og slaar stort paa det, det Tiggerkram — og saa faar de en lang Næse. Og saa kom­ mer Holst — og han har vaaren i Vestindien og er bleven saadan noget som Kommandør — og saa hjælper han dem, og der er saadan en yndig Slutning." „Maa vi nu være behagelige, Madam,“ siger Slagtersven­ den, „det ved vi altsammen, det er bedst, at De beholder Deres Visdom for Dem selv. Kan Du se noget, Lise?” „Dejlig, men det er jo ikke Elverhøj — hvad er det for noget? Jeg synes, det er kjedeligt.” „Sludder! Det er netop et rart Stykke. Det er „Sparekas­ sen”, jeg har set det før. Det er Grin. Du kan tro, han der, det er en rigtig Lumsker, han frier til hende, bare fordi de har vundet i Lotteriet — men han faar da en lang Næse, kan jeg tro. — Maa jeg nu bede Dem om at tage Deres Ben bort og humme Dem,” vedbliver Slagteren, idel han vender sig til den ene Student, „naar De tror, at jeg er en Trappe­ stige, saa tager De min Salighed fejl. Bort med Benene, siger jeg, ellers” — Studenten vil ikke lade det komme til Yder­ ligheder; han tager resigneret Plads lige bag ved Pillen, hvor han da ikke kan se det mindste. Første Akt er lil Ende. Sømanden, som under Akten har lænet sig tilbage og faaet sig en lille Lur, vaagner nu og mær- 13*