GamleKongensKjøbenhavn

Over Kulisserne, bag Kulisserne og foran Kulisserne

192

Disse to ere de først ankomne, lhi de ville have de midterste Pladser, hvorfra man ser bedst. Kort eller, al de have gjort sig det mageligt, indfinder sig en ung Pige af et temmelig flot Udseende og Væsen og tager Plads ved Siden af dem. Hun er iførl en lys Kjole med mange Garneringer, har lange Øren­ lokker, el tykt Armbaand om hvert Haand led og lugter stærkt af Pomade og duftende Vande. Hun er ikke ilde og bruger sine Øjne lil alle Sider; men især kaster hun kjærlige Blikke lil sin Kavaler, en pyntet, af frisk Oxekød lugtende Slaglersvend, som har taget Plads paa anden Bænk. Jomfruen af den bedre Familie synes ikke om Naboskabel og flytter sig nærmere op lil Jordemoderen. Del bemærker tlen unge Pige, og øjeblikkelig er Fjendskabet erklæret. Hun vender sig om til Slagtersvenden og siger: „Vi er nok kommet her i fornemt Selskab, Peler, nu maa Du agere fin Kavaler for at passe lil Kompagniet.“ — „Saa, er vi det,” svarer den tiltalte, „det kan jeg ikke mærke noget til. Mener Du den gamle Madame der, Lise (pegende paa Jomfruen af „den bedre Familie”), saa er hun nok ikke finere end vi andre. Det er ikke længere end siden igaar, at hun hos Slagler Neumann tog en Oxelever paa Kredit, hvormed hun vilde lækrere sig. Er hun for fornem lil al sidde ved Siden af Dig, kan hun jo gaa sin Vej — og jeg skal gjerne give hende en Haandsrækning, saa hun kommer ud af Logen i en Fart. Her er alle lige, det kan Du gjerne fortælle hende.” Jomfruen indskrænker sig lil at kaste el meget talende Side­ blik til Jordemoderen, hviskende ganske sagte: „Gud, hvad der dog kan komme for sjofelt Selskab i disse Høkerloger. Det er sidste Gang, at jeg abonnerer.” Det er tre Kvarter til 7; Instrumenterne stemmes nede i Orkestret, og endnu er Logen kun halvt fyldt. Blandt de se­ nest ankomne befinder sig en ung Kone med et Barn, der nylig er vænnet fra. Sidstnævnte aabenbarer øjeblikkelig sin Nærværelse ved at give sig lil at skraale himmelhøjt. Moderen tysser paa det og lader det drikke af en langhalset Flaske med Mælk. Slagtersvenden mener, at Madamen burde lade den lille Pusling blive hjemme, hvilket vækker Moderens højeste Indignation. Hun gad nok vide, hvad det egenlig kommer ham ved, han kan passe sig selv — det lille Pus gjør ikke ham nogen Skade. Han vil maaske, at Barnet skal blive hjemme og skøtte sig selv — for han maa vide, at Hansen det er nok Madamens Mand — er paa Arbejde lil sent paa Aftenén og kan altsaa ikke passe Barnet. „Og jeg gad nok se,” ved­ bliver hun, „hvorfor jeg skulde nægte mig den Fornøjelse at