GamleKongensKjøbenhavn

Over Kulisserne, bag Kulisserne og foran Kulisserne

188

sagde han, og saa slog han Porten i lige for Næsen af mig. Jeg maatte da tøfle af, og da jeg ikke havde Lyst til at ty til Helvede, krøb jeg ned igjen i min Grav. Da jeg havde ligget der i nogle Dage, fik jeg af en Død, som man begravede ved Siden af mig, at vide, at min gode Kammerat G. var død og var kommen i Himlen. Opbragt over en saa skammelig Partisk­ hed fløj jeg lil Ilimmelporten, fik Petrus ud og spurgte ham da opbragt, hvorfor G. var kommen ind og ikke jeg. — „Gode Ven,“ svarede Petrus smilende, „Du kan være ganske rolig, G— har saamænd aldrig været Skuespiller.““ Et Ord eller en Betegnelse, der nu synes at være forsvundet fra det danske Sprog, er „H øke r loge“. Dermed mentes de Loger i det gamle kgl. Theater, som ved Logeauktionerne kjøbtes af Billetsjoverne, og hvortil Billetterne enkeltvis ud­ solgtes af disse til hver Forestilling. Det var Tilfældet med de allerfleste Galleriloger, en Del Loger i anden Etage samt i Par­ terret og kun meget undtagelsesvis med Første-Etages Loger. Det var meget sjældent, i Modsætning til livad der nu er Tilfæl­ det, at Familier kjøbte Loger, eller at flere Familier forenede sig derom. Saaledes var Størstedelen af Theatrets Tilskuerplads i Hænderne paa Spekulanter. Disse modtog vel ogsaa Abonne­ ment for den hele Sæson, men paa den Maade bleve kun de færreste Pladser afsatte; de øvrige solgtes til hver Aften enten ved Hjælp af Avertissementer eller ogsaa fra Udsalgssteder, navnlig fra flere Kjældere i Lille Kongensgade og paa Kon­ gens Nytorv. Priserne rettede sig naturligvis efter Stykkernes Værd og efter Tilløbet. De Billetter, som den ene Aften be- talles med 1 Rdl. eller niere, kunde en anden Aften dale ned til en Mark eller endog til 8 Skilling. For sidstnævnte Pris har den, som skriver nærværende, i sine Drengeaar og senere i sin Ungdom ikke saa sjældent liavt en Nydelse, som han endnu med Glæde mindes i sin Alderdom. Der var saaledes nogen Risiko forbunden med at kjøbc en Loge i den Hensigt at udhøkre Pladserne, men i Reglen var Fordelen ikke ringe. Til at gjøre Forretningen indbringende bidrog ikke lidet den Omstændighed, at Logehøkerne kunde stuve saa mange Folk ind i Logen, som det kun var muligt. Der var dengang ingen Numre — Pladsernes Numerering blev, saavidt jeg erindrer, først indført ved Tilskuerpladsens Omdannelse i 1855 — og hvorvel det blev paalagt Kontrol