GamleKongensKjøbenhavn

Over Kulisserne, bag Kulisserne og foran Kulisserne

161

bronn 5 Smededalteren, der spilles af Mad. Rind, som følger sin Elskede i Vejr og Vind og søger Ly i en Hestestald, er klædt i Atlask og Fløjl, hvilket Ryge da ogsaa lil sin store Ærgrelse faar at høre i Kruses Blad „Theatret". Men det er jo en national Fest, Dronningens Fødselsdag, der skal fej­ res, og saa har Dr. Ryge ment, al der intet maa spares. Ilans smukke og karakteristiske Ansigt opklares da ogsaa ved al se de straalende Dragter, som efterhaanden vise sig, og især siger han Jfr. Jørgensen, der spiller den træske Kuni- gunde, og Mad. Dahlén, der har Grevinde Helenes Rolle, Kom­ plimenter for deres prægtige Holdning, hvilken saa ganske svarer lil de af ham inventerede Kostumer, der forøvrigt kun lidet passe lil den Tid, hvori Stykket spiller. Lindgreen, der skal spille den djærve Smed Theobald Friedeborn, synes ikke at være ret i sil Es. For at studere paa sin Rolle har han formodenlig ikke l'aael Lejlighed, som han daglig plejer, til at besøge Hagens Vinkjælder eller „Kieler Omslag" (Agent. Kielers Vinstue), hvor han hører lil Slamgjæsterne. Fryde 11 - dahl, som tror at burde gjøre ham opmærksom paa en vigtig Scene, tler ikke er gaaet godt ved Prøven, affærdiger han med et kort: „lir. Greve, (saaledes kaldtes Frydendahl), del bliver min Sag,“ og Frydendahl fjerner sig med de Ord: „Bittermann (saaledes kaldtes Lindgreen efter hans Rolle i „Menneskehad og Anger“) er gal i Parykken; han har ikke faaet sin sæd­ vanlige Olter“. Stage spankulerer omkring som den drabe­ lige Rhingreve, og Kongsted, der skal spille Ridder Schauen- burg, hvisker nogle morsomme Tvetydigheder i Øret paa en af de kyske Nonner. Afsides holder sig Karl Winsløw, der er en af Dommerne i den hemmelige Ret, og C. N. Rosenkilde, der spiller en Portner. Ingen aner, at disse to unge Skuespil­ lere om nogle Aar skulle svinge sig op lil at blive Theatrets ypperste. Nu stormer en Skare Figurantinder ind, iførte hvide korte Skjorter og trefarvede Trikots og med Blomsterbuketter i Hænderne, sladrende og leende. De skulle forestille yndige Jomfruer, der bringe Kejseren deres Hyldest i en sirlig Dauds. Efter dem følger en Dandser, som endnu ikke er fuldstændig paaklædl. Hans Extremiteter ere udstyrede med Trikots og pyntelige Sandaler, men hans Overkrop bærer en lel lys Trøje, og han har Papillotter i Ilaaret. Han har endnu meget at gjøre, før han kan fuldende sit Kostume, thi han, der tillige er Dandserepetitør, ved, at ved den sidste Prøve gik enkelte Dele af Dandsen ikke saa godt, som de burde. Han J. Davidsen: Fra det gamle Kongens Kjebenhavn 11