GamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavnske Klubber og selskabelige Foreninger

i 40

verne af indeværende Aarhundrede. Lovene for de enkelte Klubber vare ogsaa i det væsenlige affattede i Overensstem­ melse med de anførte Bestemmelser. Den ældste Klub i Kjøbenliavn antages at have været den F a b r i c i u s ’ ske, hvis oprindelige Sitamme var Medlemmer af det Ewald’ske Parti i Mad. Neergaards Kaffehus i Bad- stuestræde, blandt hvilke der nævnes Brødrene Rosenstand- Goiske, E. Falsen, E. Horn, I. M. Schønheyder, W. Abraham- son o. fl. Den antages at være stiftet i Aarene 1774—75. Op­ rindelig blev den kaldet den Neergaardske Klub og havde da siL Lokale i anden Etage over Kaffehuset. Senere fik den Navn efter den Husejer, hos hvem den fik et større Lokale. Omtrent samtidig stiftede det daværende Literaturselskab, hvis Medlemmer ønskede at have et eget Sled, hvor de kunde for­ handle om Selskabets Anliggender, den D r e y e r ’ ske Klub. Delle Lokale fandt det hos en Lileratus ved Navn J. Dreyer, der var flyttet fra Fyen til Kjøbenliavn og utvivlsomt var en gammel Universitetsven af adskillige blandt Medlemmerne. Selskabet bestod oprindelig kun af 17 Personer, og da de fleste af disse hørte til Literaturselskabet, der ikke havde noget videre anset Navn i den literære Verden og derfor kaldtes Makulaturselskabel, blev denne mindre velvillige Betegnelse ogsaa i Begyndelsen overført paa Dreyers Klub. Den forøgedes efterhaanden og talte et anseligL Antal Deltagere. Som det ifølge en Tale, Dreyer holdL ved Selskabets 50 Aars Jubilæum, lader lil, førte den en næsten idyllisk Tilværelse i sine første Barndomsdage. „De faa Brødre kjendte hinanden saa nøie, at intet Ord havde nødig at veies, man legede som Børn, man certeredo i rimede og urimede lmpromptuer, man gjorde Vi­ ser, spillede Komedie — Sparsom hed og Tarvelighed var Da­ gens Orden — ingen Fest uden Kongens Fødselsdagsfest“ Men efterhaanden som Medlemmernes Antal forøgedes, blev Karak­ teren en anden; der opstod Tvedragt, og Nytaarsaften 1790 blev denne saa stor, at halvhundrede Medlemmer meldte sig ud og stiftede en ny Klub med Kammerherre Suhm til For­ mand. Men efter tre Aars Forløb samledes begge Klubber igjen under Navn af „det forenede Selskab1, og el Aar efter for­ enedes dette med den nævnte Fåbricius’ Klub, hvorefter det antog Navn af „Den nye Forening", medens det dog almindelig blev kaldt „Dreyers Klub“. Denne var den mest ansete af alle Klubber, dens Medlem­ mer bestod af Embedsmænd, Grosserere og næsten alle Da­ tidens literære Notabiliteter; Rahbek, Brødrene Mynster og