GamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavnske Klubber og selskabelige Foreninger

132

kaldtes Honorarii , 7 i Tallet; de skulde være „Herrer af Qualitet‘\ behøvede ikke at spille noget Instrument, men skulde „have eii god Gout i Musiquen“. De skulde varetage Selskabets Tarv i del hele, navnlig skaffe Tilhørerne, som kunde be­ stride Selskabets Omkostninger, og vaage over, at alle An­ ordninger paa det nøjestc bleve efterlevede, „at ikke for­ medelst Mangel af Accuratesse en god Indretning skulde op­ høre". De valgte af deres egen Midte en Direktør, hvis For­ retningstid var et halvt Aar. Den anden Klasse kaldes Ordi- narii; de vare 21, men 3 til 4 Pladser skulde altid staa ledige for at optage en eller ,anden „notorisk" Musikus. Den tredie Klasse kaldes Extraordinarii. Ønskede nogen at optages, maatte han melde sig hos Sekretæren, som foreslog ham for Ordi- narii , af hvilke 2 udvalgtes til at undersøge hans Opførsel, „thi ingen liderlig eller for en eller anden grov Forseelse berygtet Mand i Societetet tolereres ". Derefter blev han prøvet af Koncertmesteren, og Ordinarii afgjorde da, til hvilket Parti han kunde hensættes. Det var i Loven bestemt, at der ikke i Selskabet kunde optages nogen, der stod i aabenbart Fjend­ skab til et eller flere af Medlemmerne, „paa det at ikke saa- danne ilde harmonerende Gemytter skulle indvikle Societetet i F'actioner, og derved hindre den Fornøyelse det fornemmelig intenderer“. Videre hedder det: „Enhver skal være forbunden til at være Andre lige saa meget til Fornøyelse som sig selv, og til den Ende maa han indrette sin Gout i Musiquen efter de Flestes, og abandonnere alle Slags ubehagelige Miner og Manerer, saavel i Gebærder som i Musiquen selv, saa snart som denne af et eller andet Membr. bliver advaret, at sligt er hannem uanstændigt, paa det ikke en Mands Lune skal gjøre hele Societetet latterligt". En ejendommelig Bestemmelse var følgende: „Alle Concerter, Sinfonier, Trios og Soloes blive først musiceret i Prøverne, og da overgives ethvert Membr. tvende dertil gjorte Træ-Kugler, en sort og en hvid; haver det Musi- certe behaget ham, kaster han den Hvide, hvis ikke den Sorte, i en dertil indrettet Machine , og da efter Kuglernes Mængde afsiger Koncertmesteren om det Musicerte kand opføres i Hoved -Musiquen eller ikke." Holberg, der som bekjendt selv var en stor Musikelsker og, spillede Fløjte, Violin og Violoncel, roser i sin 170. Epi­ stel meget dette musikalske Selskab. Han angiver dets Med­ lemmer til 40, om hvilke han siger, at „de have udi en kort Tid saaledes tiltaget udi Musiken, al mange af dem kan pas­ sere for Mestere". Scheibe fortæller, at ved Indstuderingen i