GamleKongensKjøbenhavn

En gammel Herres Erindringer

129

hos ham. skænkede mig lil JVIinde om sig. Men el saadant Minde behøvede jeg ,egenlig ikke. De Velgjerninger, han havde vist mig, vare altfor dybt indgravede i mit Bryst, til at jeg behøvede noget synligt Tegn lil at bevare Mindet om dem. Ser I)e, kjære ,Herre, nu .vil De forstaa, hvorfor jeg elsker Frederiksberg, hvorfor jeg fsaa gjerne dvæler her, og hvorfor jeg med Kjærlighed og Hengivenhed skuer op til det alvor­ lige, men milde Aasyn, som viser sig derhenne, og som næ­ sten, naar jeg ret betragter del, ligesom faar Liv og Bevæ­ gelse. Og nu har De vel ogsaa faaet el klart Bevis paa, hvil­ ken indgribende Rolle Tilfældet kan spille i et Menneskes Liv?“ Dermed rejste den gamle Herre sig og tog Afsked med et venligt Ilaandtryk.

.1. Davidsen: Fra det gamle Kongens Kjøbenliavn