GamleKongensKjøbenhavn

102

K jøbenhavneri for 5 0 til 60 Aar siden

selve Haven h a r bevaret sin gamle T iltrækning som en yndet Promenade i Sommertiden. Men Glorien var dog linder Christian den Ottende og under Frederik den Syvendes første Dage ikke ganske forsvunden fra Slottet og fra dets nærmeste Omgivelser. Thi den danske Digterkonge Oelilenschlæger fik her et Hjem. I Sommeren 1842 gav Christian den Ottende Digteren Tilladelse lil al bo i Slotsforvaltergaarden, indtil Fasangaarden ved Kon ferens raad- inde Jessens Død var bleven ledig. Fasangaardens Bestemmelse fremgaar af dens Navn. Da Haven blev forandret, blev Fa- saneriet ophævet, og Overhofmarskal Hanch ønskede den gamle Bygning nedreven for at udvide Haven. Dette stred imidlertid imod F rederik den Sjettes højtbetroede og dygtige Kabinetssekretær Jessens Ønske, der havde udset den lil sin Bolig. Af stille og indesluttet K arak ter holdt han meget af Ensomhed, og da F rederik den Sjette helst vilde have ham i sin Næ rhed ogsaa om Sommeren, gik han gjerne ind paa hans Forlangende om al bo paa Fasangaarden. Den blev (ler­ for ombygget og ind rettet til ham, saaledes som den nu er. Hauch maatte give efter, men for at Bygningen, der ikke er nogen egenlig Prydelse for Haven og ikke passer lil dens Plan, ikke skulde komme for meget lil Syne, blev den skjult af høje T ræ r og Buskvæxter og er temmelig vanskelig at finde. Senere beboedes den af Jessens Enke og ved hendes Død i 1843 overdroges Fasangaarden lil Oelilenschlæger som livsvarig Bopæl. Den var hyggelig og godt ind rettet; der hørte en smuk lille Have dertil, og he r tilbragte han sine sidste smukke Alderdomsaar, omgivet af sin Barndoms og sin første Ungdoms skjønneste Minder. Det var ogsaa lier, at han ud­ arbejdede sine E rindringer, og desuden digtede sin „Amlelh“, sin „K iartan og Gud run“ og „Landet fundet og forsvundet". Efter hans Død, der fandt Sted den 20de J anu a r 1850 i hans Bopæl i A m a lie g a d e , kun et P a r Maaneder efter, at han havde overværet den smukke Fest paa Skydebanen, hvormed en tal­ rig Kreds af ansete Mænd fejrede hans halvfjersindstyve- aarige Fødselsdag, fik Hans Christian Ørsted, der allerede døde den 9de Marts 1851, Fasangaarden lil Fribolig.

De foregaaende Skildringer af K jøbenhavneriet for en Men­ neskealder siden havde jeg ønsket at slutte med nogle Betragt­ ninger i Almindelighed af de daværende Samfundsforhold,