GamleKongensKjøbenhavn

K jøbenhavneri for 5 0 til 6 0 Aar siden 99 for det kgl. Tog, hvor det korn forbi, og Kongen kastede ven­ lige Blikke lil alle Sider. Mån steg nu i Baa,den. I den kgl. Chaluppe, hvor Priudsesserne og Hoffets Damer befandt sig (Dronningen var sjælden med) stod Kongen selv til Rors, og Hofpersonalet fulgte efter stundom i tre lil fire Baade. Oeh- lensclilæger sk ildrer Sejladsen paa følgende Maade i sit Digt „F rede riksbe rg": „Den store Sværm jeg folger; I Haven den sig spreder Imellem Blomsterløvene som Bække. Nu paa Kanalens Bølger Et Tog sig tilbereder: Gondolen flyder hvid fra dunkle Hække. Nu Aarerne sig strække; Boerkarle dem i broget Dragt bevæge. Først Baaden frem sig lister Med røde Hoboister, Som høit paa blanke Instrumenter lege; Saa kommer Herreskaren Og kjække Damer, som ei frygte Faren. Nu Sværmen sig paa Stranden Med Heftighed fremskyder; Forgjæves hisset Bajonetter blinker

Een trykker paa den Anden, Man gjennem Busken bryder. Paa Græsset gaaes, at ei man sig forsinker. Thi Dannebroge vinker, Dets røde Flige sig i Bølgen væde. F r e d r ik og C a r o lin e , Maria, V il h e 1m i n e, Kostbare Fragt! I alle Danskes Glæde! Stort svulmer Purpurfloret Med hviden Kors; thi K on gen staaer ved Boret“.

Og Mængden fulgte med; overalt trængte og skubbede man sig frem for at se et Blink af Toget og af den kjære Lands- fader, og for at hø re Musiken. Naar Sejladsen 1111 havde varet omtrent en Time, tog de Kongelige over til del kinesiske Lysthus for at drikke The, og naar dette var sket, vendte de Kongelige og Følget paa lignende Maade gjennem Kana­ len tilbage til Slottet. Paa et P a r af disse F a rte r paa Kanalerne i Frederiksberg Have var jeg med, og dermed forholdt det sig paa følgende Maade: I samme Hus, hvor mine Fo ræ ld re boede, logerede en Hoboist ved Kongens Regiment. Jeg var sex lil syv Aar gammel, Hoboisten syntes godt om mig, og jeg fulgte af og til 7 *