GamleKøbenhavnskeHuse (2)

Modtagelighed for ydre Ind tryk kan dog gøre sig gæl­ dende og Hensynet til de ustandselig mødende Menne­ sker træder tilbage i anden Række, Færdselsrisikoen føles mindre — og pludselig faar Storstadsmennesket Syn s­ indtryk , snart af den ene, snart af den anden A r t: B a ­ nanvognens Gule, en Postkasses Røde, en skarptegnet Skygges Sorte, en Stump Himmels B laa . E t barokt Mandsydre, et smukt Pigeansigt kalder pludselig paa Opmærksomheden — den Scene, hvor man selv er blandt de Agerende — staar mærkeligt klart for B e ­ vidstheden — som en hel Oplevelse. Husenes ubevæ­ gelige Række, det eneste Faste og Urokkelige i den uafbrudte Gliden af Mennesker og Køretøjer af alle A r­ ter, deres konstante Tavshed, ene mellem Ting og Væ ­ sener, der aldrig er lydløse, selvom de ikke ligefrem larmer — alene Kontrastvirkningerne mellem Fast og Flydende, mellem Stilhed og Lyd , bliver en Mærkelig­ hed, der interesserer. Husrækkernes uforanderlige S ta ­ bilitet paa en Scene, hvor ellers alt skifter og flytter sig, kan, uden at man tænker nærmere derover, virke helt beroligende og give Tryghedsfornemmelse. Og in­ den man ved et Ord deraf, kan det ske, at man be­ gynder at fæste sig alvorligt ved disse Huse og Plus­ rækker. Det er maaske kun ganske almindelige B y g ­ ninger, ingen store Arkitekturvæ rker med det Offici­ elles Stempel, eller med Taarne og Spir. Der er maaske endda ikke noget særligt ejendommeligt, malerisk eller fantasivækkende i det, man ser. Men en Forestillingsrække bliver alligevel sat i Gang. Nok synes Husene rolige og ubevægelige — de faste ydre Kulisser om Sceneriet. Men man opdager, at de jo alligevel ikke virker som noget dødt, Husrækker trækkes op i Enkelthuse, ældre, nyere og helt moderne i Flæng, set i stadig stærkere Forkortning og Billedet forvandler sig med hvert Skridt. E t enkelt Hus fanger Ens B lik — maaske kun, fordi dets Facade er gulmalet

6