GamleKøbenhavnskeHuse (2)

H a s t i g t iler v i gennem Gader, henover Pladser — fra Arbejde til Arbejde, Pligt til Pligt. Paa stærkt trafikerede Steder blot optagne af at holde vor Plads paa Fortovet, klare os fri af Cycler, Biler og Barne­ vogne. Hvem lægger mere Mærke til, hvilken Gade han gaar i, knapt nok, hvilken Plads han skraar hen over — saa bundne er v i bievne af vore nærmeste Maal, saa helt beslaglagte af det instinktmæssige Arbejde for at redde vort bestandig truede kostbare L iv . Der er ikke længer i den moderne Storstad Tale om at kunne „filosofere“ paa Gaden — det klagede man allerede over i det gamle Rom — men der er snart ikke længer for den moderne Storstadsborger Mulighed for eller Op­ lagthed til at bruge Øjnene — se og opfatte andet end sine ligesaa fortravlede Medmennesker til Fods, til Cycle, til B il og i Forbifarten fange et Glimt af Be tjen ­ ten med Stoppesignalet. Det er lige netop muligt at opfatte et Gadebillede; at opfatte Enkeltheder skal der næsten Held til. Man maa i alt Fald helst være indstillet paa det. Men paa Tider, hvor Færdselen stilnes — hen mod Aften eller om Søndagen, og naar man kommer igen­ nem de mere stilfærdige Gader, eller Ens Vej falder hen over en rolig Plads, er Forholdet straks noget ændret. Agtpaagivenheden overfor Færdselen slappes, Bev id st­ heden begynder at vaagne, Hjærnens Tempo bliver langsommere. Nok er man optaget af sit Eget, men 5