GAHagemannsKollegium_1909-1918
20
G. A. HAGEMANNS KOLLEGIESAMFUND
Tanken var god nok, men den økonomiske Side af Sagen lagde des værre Hindringer i Vejen for dens Gennemførelse. Her ligger imidlertid en Opgave for Kollegiesamfundet, som dette bør tage op, naar det selv er blevet noget større og Priserne forhaabentlig noget mindre. I den forløbne Tid er Medlemstallet stadig voxet, saaledes at der nu er ca. 140 Medlemmer, deriblandt som livsvarigt Medlem Fru Hassel- balch, f. Hagemann. Lørdag den 12. Oktober 1918 afholdtes Samfundets første Sammen komst, der formede sig som en særdeles vellykket Stiftelsesfest med ca. 100 Deltagere. Pladsforholdene paa Kollegiet umuliggjorde desværre, at alle Deltagerne kunde have Damer med, saaledes at det smukke Køn kun kunde repræsenteres af Kollegiets egne Damer og de gamle A lum ners Hustruer — den sidste Kategori blev dog liberalt udstrakt til ogsaa at omfatte »Forloveder«. Festens materielle Nydelser maatte jo - trods Extrabetaling for Del tagelse i Middagen — i nogen Grad være præget af Dyrtiden. Stemningen ved Middagen blev dog ganske løftet, hvilket vistnok skyldtes, at et større Kvantum Madeira, der var bestemt til senere Forfriskninger, paa en ube gribelig Maade fandt Vej til en Del tørstige Sjæle allerede under Middagen. Var Middagen saaledes noget mere spartansk end de 12 Retter Mad med indlagt Massageafdeling, som en fjern Fortid kunde berette om, var til Gengæld de aandelige Nydelser af saa meget des mere ophøjet Art. Kollegiets fremragende Tusindkunstnere havde i flere Dage — med Sorg naturligvis — lagt Studierne paa Hylden og havde i Festsalen frem- tryllet en veritabel Cabaretscene med Fortæppe, Rampelys, Lysbilleder og alt, hvad dertil hører. Alle Kollegiets grønne Divantæpper var expro- prierede til Fordel for det almene Vel. Cabaretten var, som Programmet ganske rigtigt angav, fuldkommen ind holdsløs eller maaske snarere »traadløs«. Men den gik over Scenen med et Humør og et Væld af muntre improviserede Indfald, saa at der strax blev den rette Kontakt mellem de optrædende og Publikum. Cabarettens Forhistorie var den sædvanlige, at der en hel Maaned i Forvejen var nedsat en »Revykommission«, som naturligvis ikke fik produ ceret noget før et Par Dage før Festen. Prøver var der derfor ikke meget Tid til. For at gøre Situationen endnu værre, fik den udmærkede »Musik dirigent« — stud. polyt. Ebert— spansk Syge nogle Dage før Festen. Den med mange andre Hverv bebyrdede Formand maatte derfor i sidste Øjeblik ogsaa overtage Orkestret. Som bekendt arbejder Gejsten imidlertid bedst under Højtryk, og med halvanden mislykket Prøve lykkedes det altsaa alligevel at faa et godt Re sultat, takket være særlig D ’Hrr. Møller-Nielsens og Frederik Dalgaards sprælske og letbenede Muse. Efter Forestillingen lykkedes det yderligere at faa arrangeret en lille Dans, hvor Damerne var i saa absolut Mindretal, at flere af dem blev alvorlig overanstrengte. Festen sluttede sent, og Foreningens energiske, allestedsnærværende og altudførende Kasserer Aage Dalgaard kunde, inden han efter flere Døgns Mangel paa Søvn hensank i Morphei Arme, med Tilfredshed konstatere, at Pengekassen dog ikke var helt tom, naar alt var betalt. Nu sker der næppe noget i Kollegiesamfundet før i Marts Maaned 1919, naar vi skal afholde vor første ordinære Generalforsamling, med mindre der da forinden skulde blive afholdt extraordinær Generalforsam ling for at afsætte Bestyrelsen. Sligt er jo hændt før i Kollegiets Historie. C. J U U L .
Made with FlippingBook