GAHagemannsKollegium_1909-1918

G. A. HAGEMANNS KOLLEGIESAMFUND

O E L V om de fleste af Aarsskriftets Læsere staar som Medlemmer og selv ^ har været med til at danne G. A . H. K . S ., vil det sikkert være rigtigt paa dette Sted at give en lille Oversigt over Samfundets Dannelse og de store og fortjenstfulde Handlinger, det allerede har udført. Man skal jo ogsaa lette Arbejdet for senere Tiders Historikere, og jeg kan ikke tænke mig andet end, at den unge flittige Videnskabsmand, der i Aaret 2018 udarbejder et tykt illustreret Festskrift til Kollegiesamfundets 100 Aarsfest, vil være glad over paa dette Sted at finde nogle Oplysninger om Barnets Fødsel og første Levetid. — Kære Festskriftsforfatter Anno 2018, modtag derfor en venlig Hilsen og Haandsrækning fra en Afdød, og — lad mig tilføje — du er ingen fin Videnskabsmand, hvis du ikke finder dette »Kildeskrift«. Som Sorø Akademi har affødt Soranersamfundet og Regensen Regen­ sianersamfundet, var det ganske naturligt, at G. A. Hagemanns Kollegium blev Stamfader til et »G. A. Hagemanns Kollegiesamfund«. Et passende Tidspunkt til Dannelsen af Foreningen fandtes Aaret 1918 at være, idet Kollegiet da fejrede sit 10 Aars Jubilæum. Selv om 10 Aar jo maa siges at være en ung Alder at blive Fader i, var der dog paa det Tidspunkt ca. 160 gamle Alumner, saaledes at der med de 50 Alumner paa Kollegiet var et »Materiale« paa over 200 til at danne Foreningen af. De ydre Betingelser var saaledes til Stede. Direktør Hagemann havde ofte udtalt Ønsket om, at de gamle Alumner skulde føle sig knyttede til Kollegiet, og Inspektør Harding opfordrede allerede i Aarsskiftet 1917 til Dannelsen af en Forening af gamle Alumner, men Æren for at G. A. H. K. S. blev til Virkelighed skyldes dog en af de unge Alumer, stud jur. Stende­ rup, som startede et »Arbejdsudvalg« paa 10 Medlemmer og nedlagde et stort Arbejde i at samle Navne og Adresser paa forhenværende Alumner. Torsdag d. 18. April 1918 holdtes som Resultat af Forarbejderne en konstituerende Generalforsamling paa Kollegiet, hvori deltog ca. 100. Der var almindelig Enighed om at danne Samfundet, og alle de til­ stedeværende tegnede sig som Medlemmer. Større Diskussion fremkaldte derimod Lovene. Mødet begyndte Kl. 71/2 og Kl. 11 var, saavidt jeg erindrer, § 1 i Lovene næsten færdigbehandlet. § 1 var jo ogsaa noget saa vigtigt som Foreningens Navn og der var mange fantastiske Forslag fremme lige fra »De gamle Drenge« og »Kammesjukerne« til de mere højtidelige og passende. Efter at der var indtaget en let Forfriskning, faldt der imidlertid mere Ro over Gemytterne, og det resterende Lovgivnings­ arbejde samt Valg af Bestyrelsen etc. gik forbavsende let og hurtigt. En Del Diskussion var der om Aarsskriftet, idet særlig en Kreds af gamle Alumner ønskede, at Foreningen skulde overtage Redaktionen og Udgivelsen af dette for herigennem at skabe et Bindeled mellem Kollegiet og de gamle Alumner.

Made with