GAHagemannsKollegium_1909-1918

EDGAR ALLAN POE: „KLOKKERNE“

"LJ ØR de klingre Kaneklokker, Sølverklokker, hvilket Væld af Lystighed den lyse Klang fremlokker; hvor de fylder, fylder, fylder frostklar Luft med Lyd,

medens Stjerneverdnens Mylder hele Himlens Hvælving hyller i krystalliseret Fryd;

hvor de holder Tiden, Tiden i en rytmisk Fremadgliden, vugger Tiden frem i Takt med en melodisk Klingklangsang af de Kaneklokkers Klang, Klokkers Klang af de lyse, lette Kaneklokkers Klang. Hør de bløde Bryllupsklokker, gyldne Klokker, hvilket Væld af Lykke deres Harmoni fremlokker; hvor de ringer glade Bud i en duftrig Natluft ud, hvilket Sus af muntre Sange, stemte Triller, som med bløde Gyldenklange faar en tosset Turteldue til at fange Maanegriller. Hør, fra tonefyldte Celler der en Strøm af stærk og mættet Vellyd vælder, hvor den stiger, forudsiger Fremtidsfryd! hvor den fortæller

om den Lykkerus, der lokker Bruset frem fra Bryllupsklokker, Bryllupsklokker, Klokker, Klokker, Jubelbrus fra Bryllupsklokker.