GAHagemannsKollegium_1909-1918

45

I ALLE DE RIGER OG LANDE

helt kunde fri sig for. Ubevidst følte vi for Ægthed , for Mod og D a n s k h e d ; — ud en rigtig at væ re k lar over det — rankede det i os. Ikke med store Ord og g lim rend e F e stk lan g e , men enkelt og ægte som den lille Mand selv i vor Midte, fra hvis kloge Øjne det hele u d stra a le d e ; h an s Aand var ægte — »han v a r ingen fo rm umm e t S kæ lm «. Vi følte os trygge og fortrolige i S am væ re t med ham , og h an søgte da o g s a a fra sin S ide at k omm e os p a a næ rmere Hold — talte med os om alle T in g ; ved Bo rde t i Dagligstuen und e r »T indeb estig ersk en « kund e han k a ste sig ind i en D isku ssion med os, bringe L iv i den og de mere tilbage­ holdne. Altid nobel i T a n k e r og Handling, frisindet og ungdommelig fik h an os alle med og bibragte os sam tid ig den rette F o rsta a e lse a f Ordet »Gen tleman «. E n g a n g foreslog h an at blive k ald t »Ko lleg iefaT «. Det slog dog aldrig a n ; vi holdt meget a f h am , men trods h an s finttænkende og faderlige Om ­ sorg, s a a stod der jo altid en N im b u s om h am fra »alle de Riger og L and e, hvorhen h an i Verden for«. — Han forstod med sin store F in følelse den F o rsk e l, vi følte, og lod det blive ved det første F o r s ø g p a a en mere fam i­ liær Titel end »D ire k tø r e n « ; — senere m aatte han jo end o g sa a opgive denne til F o r d e l for »Ek sce llen sen «. Kollegiets S k a b e r er nu borte, og Kollegiet lever sit L iv videre med h an s Minde. Gid det altid m a a vise sig værdigt til at bære den Mands Navn, hvis »S k jo ld b a r Løv erne stærke i H jerternes milde Hegn«.

Vejle i N o v em b e r 1916.

C A R L U . S I M O N S E N .