GAHagemannsKollegium_1909-1918

UDDRAG AF BREVE FRA G. A. HAGEMANN

3 4

selv dybe Saar, saa der er vel en Lægedom ogsaa for mig deri; men paa det behagelige, og saa synes det mig, frugtbringende Samarbejde, der nu ophører den kommende 1ste Februar, mellem os — jeg mener paa det Savn dette Samarbejdes Ophør vil medføre for mig — bøder det ik k e !...« Her er et lille Brev fra Borupgaard i Sommeren 1912, der viser, hvorledes han gik op i Livet der ude: » . . .V i blev i Aftes enige om, For­ valter Nielsen og jeg, at idag skulde Hveden køres ind efter den Tørring, det sidste Døgns tørrende Vind havde givet den; men saa i Nat brød der ved 4-Tiden et Tordenvejr løs over vore Hoveder, og det gav den mest øsende Regn, vi endnu har set i Aar — blot mellem 4—8 hele 15,3 Milli­ meter Regn, og senere har det fortsat med Smaabyger. Saa holder vi da Helligdag i Stedet for Arbejdsdag! Alle, ogsaa Folkene føler dette som en stor Sorg, ingen synger eller fløjter — gaar blot og ser mørke ud. Det har jeg nu gjort hele Morgenstunden, og jeg har været ude at føle paa Kornet — saa maa jeg have en lille Opmuntring — og jeg skriver til Dem. . .«. Til andre Tider fryder Hagemann sig over Livet derude; en Foraarsdag skriver han: » ...Id a g er her behageligt paa Borupgaard, mildt og varmt, Kyllingerne og jeg trives d e rv ed ...«. I ovennævnte Brev fra 1912 kommer han ind paa Forhold vedrørende Ordningen af Undervisningen i teknisk Kemi, og han slutter: »...R egn en er endnu ikke holdt op, saa jeg kunde saamænd for den Sags Skyld godt blive ved med at skrive, men jeg ser, at den gamle Direktør-Adam er ved at komme op i mig, og det maa han ikke. Andre Tider, andre Tanker er nu engang Livets Lov og Fremgangens Betingelse. Den maa vi gamle ikke blande os ind i. . .«. Verdenskrigen var ofte i Hagemanns Tanker. I det sidste Brev, som jeg har opbevaret — det er fra Julen 1915 — skriver han: » ...M e n hvor ser det dog sort ud i Europa. Trediveaarskrigen kan vist ikke have været mere ødelæggende end denne 15 Maaneders Krig har været. Og dette er Civilisation!. . .« Man kan forstaa, at han, hvis hele Livsvirksomhed gik ud paa at op­ bygge, ikke fattede Meningen med Krigen og dens voldsomme Ødelæggelse af Mennesker og Menneskeværk.