GAHagemannsKollegium_1909-1918

18

FRA NOGLE REJSER MED G. A. HAGEMANN

Kroner af ham for at betale Middagen, og derfor nu kun havde faa Kroner hos mig. Men derved opdagede Hagemann, endnu før Toget gik, at hans Tegnebog, hvoraf han lige i Hotellet havde givet mig de 10 Kr., var borte, og at han altsaa formodentlig var bestjaalet af nogle Herrer, som sammen med os havde trængt sig ind i Vognen, men derefter var forsvundne. Vi fik, inden Toget gik, lige Tid til at melde Tyveriet til Stationsforstanderen, som ikke før havde havt det Tilfælde paa den fredelige Vestkystbane, der vel kun havde faaet Besøg af internationale Lommetyve, fordi der havde været For­ retninger at gøre for dem i Norge under de foregaaende Dages Kroningsfest­ ligheder. I Hagemanns stjaalne Tegnebog laa ikke blot hans Seddelpenge men ogsaa hans Jærnbanebillet, og den samlede Formue, som vi havde hos os, var nu ca. 14 Kr. Det var ikke meget — , især da vi telegrafisk havde be­ stilt 1ste Klasses Sovevognsbilletter i Gøteborg, som vi jo altsaa der skulde betale. Vi fik imidlertid Lov til at køre videre, og Togføreren bad mig gaa med ham gennem Toget, naar det gik igang, for at se, om jeg skulde kunne kende Lommetyvene, medens Stationsforstanderen straks sendte en tilstede­ værende Politibetjent ud i Moss By for at søge efter dem. Jeg kunde imid­ lertid ikke udpege nogen iblandt Passagererne som den formentlige Tyv. Vi besluttede nu at anvende rigeligt af de 14 Kr. til Drikkepenge til Togføreren for at faa ham til ved Grænsen at fortælle vor Oplevelse videre til den sven­ ske Togfører og herved formaa ham til at tage os med trods Hage­ manns Mangel paa Billet. Da vi var kørt lidt, kom en Avisdreng og derefter en Dreng med Appelsiner gennem Toget, men Hagemann og jeg var enige om, at Tiderne ikke var til saadanne Flotheder som at købe en Avis eller en Appelsin. Da jeg senere blev spurgt, om vi ønskede en Kurv med Aftensmad ind i Kupéen, erklærede Hagemann, at han ikke blev sulten, før han næste Morgen var i Snekkersten. Det lykkedes mig dog at overtale ham til Købet af en Kurv til 1 Kr. i Fællesskab. Vi tog imidlertid begge Situationen med godt Humør, skønt det navnlig for Hagemann maa have været noget uvant at være hensat i saa pludselig en Fattigdom. Paa en Mellemstation brugte vi nogle Penge til at telegrafere til Stationsforstan­ deren i Moss, at det var danske Hundredkronesedler, der havde været i Tegne­ bogen, da det maaske vilde lette Tyvenes Paagribelse, og ved en anden Sta­ tion telegraferede jeg til en Slægtning i København om straks telegrafisk at sende 200 Kr. til Jærnbanepoststationen i Gøteborg, saa at vi, naar vi kom der om Aftenen, kunde betale vore Sovevognsbilletter. Og saa kørte vi atter videre fast bestemte paa, at til København skulde vi og det i Sovevogn, hvordan det saa end gik. Da vi naaede Gøteborg, hvor vi skulde have havt 20 Minutters Ophold, var der saa megen Forsinkelse formedelst det store Antal Rejsende fra Kroningsfestlighederne, at Opholdet kun var paa 4 Minutter. Ved Jærnbaneposthuset fik jeg den opbyggelige Meddelelse, at der laa et Brevkort om, at der telegrafisk var kommet Penge til mig til Hovedpost­ kontoret i Byen, men der stod ikke hvor mange, og man vilde end ikke udbetale mig 50 Kr., da der jo mulig var sendt færre, saa jeg fik slet ingen, og Posthuset i Byen var der ikke Tid til at naa.