FruLucieWolfsLivseridringer

fru L ucie W olfs liv se rin d r in g e r .

9 2

jeg følte saa sikkert, at vi mødtes i tankerne; han smilte og begyndte at nynne; jeg sprang pludselig om halsen paa ham; han kyssede mig og havde taarer i øinene. Moder bemer- kede: «Nei, se paa den gale tøsen; nu kommer de gamle rier paa hende igjen.» Mit hjerte var for fuldt; jeg sprang ud, græd, lo og jub­ lede i vilden sky, saa pigen, som stod ude i kjøkkenet, ra a b te : «Er du bleven splitter gal, L u c i e ? K a ! e, det no’, som feiler deg? Nei, hinner kan en ikje bli’klok paa, hun farer fra det ene til det andet; men stakkel, hun har det ikje godt, for di er efter hinner allesammen, og det er synd, for hun er slet ikje saa gal, som de si’er. Stakkels deg, L u c i e mor.» Nu en skjøn dag gik jeg med fader til presten T h o r e s e n , ‘digterinden M a g d a l e n e T h o r e s e n s mand. Han var meget gigtsvag, og jeg syntes, han talte saa barskt til mig, at jeg blev ganske bange for ham. Fader anbefalede mig paa det bedste og sagde, at jeg havde læst i minbørnelærdom meget flittig, saa pastoren nok skulde faa glæde af mig. Jaha, vi blev snart meget gode venner, da han hurtig fik sande faders ord. Jeg var svært flink for presten; hvergang de andre ikke kunde svare, raabte T h o r e s e n over til mig: « L u c i e , svar du, ;jeg ved du kan.» Jeg havde nemlig altid, naar jeg læste mine lekser, ka- -stet op i bibelen, som vi kaldte det, og lært udenad alle de •skriftsprog, som der stod henvist til i forklaringen eller bibel­ historien. Jeg kunde se paa hans ansigt, at han likte dette .godt, og han roste mig ofte for den vakre maade, hvorpaa ;jeg sagde det frem. Ja, jeg var vistnok hans bedste elev; det tør jeg trygt sige. For mine medkonfirmanter var jeg til stadig forbauselse, naar jeg fremsagde disse for dem ukjendte ting, og en af dem udbrød engang: «Men, L u c i e , hvor kan «Din tosk, kan ikke du ogsaa kaste op i bibelen, saa ser du jo, hvor jeg har det fra.» Jeg saa T h o r e s e n vende hovedet til den anden side, du alt dette fra?» hvorpaa jegsvarede: