FruLucieWolfsLivseridringer

fru L ucie W olfs liv se rindr in ge r .

■90

savner saa forfærdelig de fornøjelser, vi to havde sammen.» Ja, dette savn delte jeg trolig med h a m ; det sagde jeg ham ogsaa og fortalte tillige, hvilket trist humør jeg nu som oftest havde, og endte med at sige: «Ak,

J o h a n n e s , der er nok

ikke nogen glæde at vente mer for mig.

Kan du fatte, hvad

der skal blive af mig?

Jeg forstaar det ikke.

Jeg klagede

M i ne S i v e r t s e n ; men hun tro­

min nød igaar for min veninde

ede jeg var gal, da jeg fortalte om den smerte og længsel, jeg følte ved ikke at faa anledning til at udtale, hvad der rørte sig saa sterkt inden i mig. ’K a ’ er det, du siger,’ sagde hun, ’smerte? Har du da ondt noget sted? O g længsel? Du er jo hjemme, ka’ er det daa, du længes efter?’ ’Men forstaar du da ikke, M i n e , at jeg vantrives ved at sidde inde- sperret med en spinderok eller et sytøi, det er jo ikke noget for mig; jeg kan ikke holde det ud, nei, jeg vil noget andet. Aa, men du forstaar mig vel ikke?’ ’Nei,’ sagde Mme, ’det har du ret i, naar du ikke vil arbeide som vi andre, ka’ skal du da ta’ dig til ? Kanske du vil følge med linedanserne eller andet saadant pak ? Aa, det er spot og skam at høre, og det er virkelig synd i dine forældre, for alle folk, som jeg har talt med, har kaldt dig for byens største heje, for du har jo baaret dig ad som en gal og forarget næsten alle, som traf paa dig, og man siger, at den grove gutten, B r u n , er den, som har skjæmt dig saa ud ; han er jo en, som ingen andre børn kan omgaaes med, og baade du og han har gjort nar af alle folk, saa man beder Gud bevare sig for dere to.’ » «Uf ja,» sagde J o h a n n e s , «naar du bryder dig om den dumme M i n e , saa er det rimeligt, at du er trist. Nei, L u c i e jeg forstaar dig; jeg har den samme længsel efter noget, som ikke alle kan forstaa; men nu skal jeg fortælle dig noget. Har du hørt, at man nu her i byen skal begynde at spille komedie? Det er O l e B u l l , som har fundet paa, at vi selv .nu skal faa os et theater, og at byens børn skal være med J o h a n n e s