FruLucieWolfsLivseridringer

FØRSTE GANG PAA SCENEN. E n dag hændte det, at en kone ved navn madame H e r m a n s e n , en slags rekvisitkone,der gjorde tjeneste ved et omreisende, dansk skuespillerselskab, kom ind til min moder og bad, om ikke hendes datter L u c i e fik lov at danse med paa theatret i et stykke, som hed «Joakino». Hun havde først spurgt danselærer H u s h e r , om han kunde laane hende nogle børn til dansen, hvilket hun ogsaa havde faaet; men han havde tillige sagt til hende, at først og fremst maatte hun faa fat paa L u c i e J o h a n n e s e n paa Sparebanken, for der vilde hun faa en, som baade selv kunde danse og kunde lære alle de andre.Dette fremførte da madame H e r m a n s e n til moder. Men denne samtale førte til et alt andet end gunstigt resultat for mig; thi moder blev forfærdelig vred og fornærmet og spurgte, hvordan hun kunde tillade sig at komme med saadant forslag; at tro, at hendes barn skulde komme ned blandt disse «gudløse mennesker», som hun kaldte dem, som alle skikkelige folk bad sig Gud bevaret for. Madame H e r m a n s e n fik altsaa afsked paa graat papir. Men jeg, som havde hørt hendes samtale med moder, stod udenfor døren og ventede med bankende hjerte. Da hun kom, sagde jeg: «Aa Gud, aa Gud, lad mig faa lov at