FruLucieWolfsLivseridringer

SKUESPILKUNSTEN. D aglig har jeg beviser paa, at unge talenter bliver om­ sværmede af smiger og overdyngede med virak af recensenterne, ved at man fortæller, at det er første rangs kunst de leverer, om de kun har været ved scenen nogle faa aar, og uagtet de største og mest iøjnefaldende mangler klæber ved deres organ, sprog, diktion, bevægelser, gang, plastik, ja alt det ydre. Dette kan man overse hos en debutant, men ikkehos en, som i flereaar har spillet komedie. Og det erstor synd imoddem;thi de tror da, at de er færdige og faar ikke øinene opladt itide, før de stran­ der- i, manér, saa det i deres senere udvikling bliver dobbelt vanskeligt for dem. Dette ord «talent» misbruges svært ofte. Hvad jeg forstaar ved talent er en lykkelig samling af lege­ mets og sjælens egenskaber. Det ydre spiller en stor rolle. Dermed er det ikke meningen, at man skal være vakker, aa ■nei; men naar éns person i k k e er heldig af naturen, saa maa der arbeides desto mer for at tilegne sig herredømmet over sit legeme og sit ansigt, saa man ikke bliver kantet, tvungen eller ufri, hverken i gang, bevægelser eller mimik. Men man maa f ø l e dette, ellers nytter detikke.

Detheder

altid: «Ja, man maa reise ud, se og lære!» 23 — Fru Lucie W olfs livserindringer.