FruLucieWolfsLivseridringer

146

f r u L u c ie W o lf s l i v s e r i n d r i n g e r .

Nætter og dage græd jeg og var formelig syg af sorg. Den gik som en løbeild over byen denne efterretning. Der var voldsomme scener mellem theaterdirektionen og fru De sagde, at hun havde spillet en forræders rolle ved uden videre at tage mig fra dem, netop som jeg var begyndt at blive mer og mer anvendelig for deres unge kunstanstalt; at hun aldrig havde vovet dette, om hun havde været bergenser, og at hun vilde virke for østlandet, hvor hun havde hjemme. Dr. var især forfærdelig skarp mod hende og skræmte hende med, at hun maaske kunde komme til at angre sit forræderi mod Bergens theater, da det kanske kunde hænde, at jomfru J o h a n n e s e n kunde falde rent igjennem derinde, hvor der fordredes langt mer end det, jeg kunde presterefor at blive anerkjendt i hovedstaden, hvor danskeherredømmet endnu var sterkt raadende. Fru G r u n g bar alle fornærmelser med ro og sagde, at hun kun handlede som hendes samvittighed tilsagde hende, da det var hendes bestemte mening, at jeg der vilde komme til at virke mellem ældre, flinke kunstnere, som vilde have stor betydning for min udvikling. Der var ikke tale omat forandre denne beslutning, da jeg alt v a r engageret. Jeg maatte underskrive kontrakten samme dag, fordi borgermester F o u g s t a d skulde reise. Ja, nu forandrede vreden sig til sorg. Alle mine venner var bedrøvede, jeg selv gik daglig med røde, forgrædteøine og blev stanset paa gaden hvert minut, saa jeg altid kom for sent til prøven. Man skrev til mine forældre, beskyldte fru G r u n g for falskhed baade mod dem og hele Bergen og sagde, at det var uret af fader saa ganske at overgive sit barn i fru G .’s vold. Men fader var, uagtet han var dybt bedrøvet over at miste mig, dog ganske enig med hende, da han havde den fuldstændigste tillid til, at hun handlede ude­ lukkende til mit bedste. Ja, fader og jeg havde mange vemodige scener i de dage, hvor vi begge følte, hvor smerte som. maatte taale mange fornærmelige ord.

G r u n g ,

D å n i e l s e n