FriluftskunstenKøbenhavn

23 men desvæ rre er der gaaet altfo r meget tab t af F igurens op rind elig e Ch arm e ved denne Forstørrelse. Ind en vi fo rlader B ibliotek shaven, fo røv rig t et af Byens fredeligste og m est idylliske Steder, paa de tre Sider om* givet af gam le Bygn inger og paa den fjerde af det store kongelige B ibliotek , maa vi ikke glemme at kaste et Blik paa S tatuen af D em osthenes , der staar i An lægget ud m od K ristiansgade. (C .J .) . D e t er en A fstøbn ing af en M arm o rstatu e i V a tik an e t i Rom , en rom ersk Kopi efter en B roncestatue, der blev rejst paa T o rv e t i A then i 280 f. Kr. — u d fø rt af B illedhuggeren Po lyeuk to s — af det IV A a rh u n d red e s berøm te T aler og Politiker. D e t er en for* trin lig t u d fø rt P o rtræ tstatu e af den ald rende M and , der er p ræ get af sine egne Sorger og Bekym ringer for Fædrelan* det. D e t er væ rd at bemæ rke, at der i N y C arlsberg Glyp* to tek findes en anden og bed re, antik M arm o rkop i af den samme Statue. V i gaar gennem K ristiansgade og S lotsholm sgade hen til B ø rsram pen, der afsluttes af to Sandstensfigurer af Gu* derne M e rk u r (H e rm e s) og N ep tun (Po seido n ), symbolise* rende H a n d e l og Søfart. M erku r, H andelens G u d og Gu* dernes S endebud , er frem stillet som den græske G u d med den vingede H a t (petaso s) paa H oved et, sin H ero ld stav (k eryk e ion ) i venstre H a a n d og vingede Sandaler; i højre H a a n d h o ld er han en Pengepose. N e p tu n , den æ ldre, skæg* gede G u d , H av ets Behersker, staar med sit sædvanlige At* trib u t, T refo rken , i H aanden . F igurerne blev ud fø rt om* k ring M id te n af 18. A arhu nd red e af en til D anm ark ind* v an d ret ty sk K unstner, J o h a n C h ristop h Petzold, d ø d ca. 1762. H a n ud fø rte flere A rbejde r til H irschho lm og Chri* stian sbo rg Slot, men af hans A rbejder, der hovedsagelig var d ek o rativ B ygn ing ssku lp tu r, er disse to S tatuer de betydelig ste. D et er jo næ rm est ren t dekorative A rbejder, ikke K un stvæ rker i O rd ets egentlige Forstand , men Sta* tu en af M erku r, lang t den bed ste af de to, er slet ikke daarlig, og v a n d t i sin T id Tho rv ald sen s B ifald; den peger