FriluftskunstenKøbenhavn

13 tio n e lle fransk*akadem iske O p fattelse ly tter m ed et lille Smil til de søde O rd , D u en hv isker i hendes Øre. Dela* p lanch e’s A rb e jd e r udm æ rk er sig ved deres gode T ekn ik og som Regel yn defu lde Frem stillinger, men de har et no* get ensartet P ræg. D en sidste Statue i Rækken, Tornen, af E ng læ nderen A rth u r G eo rges W a lk e r (f. 1861), er en gan* ske nydelig Statue af en ung Pige, der tager en T o rn ud a f sit hø jre B en ; atter et akadem isk, forfinet A rbejde. M o d e r k æ r l ig h e d af C o n stan tin M eun ier danne r en vær* d ig A fslu tn ing . M eunier, den store, belgiske M aler og Bil* led hu gg e r, levede 18 31 -1 905 ; denne G ru p p e er ty p isk for han s brede F o rm behan d ling ; den kraftige K v inde har givet sin m indste at d rikke, medens den store B roder staar læ net in d til hende. Om M eu n ie r’s H o v ed væ rk e r se nedenfor. I A n læ gget m od N iels B rocksgade ses først den triste G ru p p e D e fry se r («Le F roid», egti. K u ld en ) af Fransk* m anden P au l Roger B loche (f. 1861); et typ isk Eksempel paa den følelsesbetonede K u n st i S lu tningen af forrige A a rhu nd red e , der ofte taler direkte til de menneskelige Følelser og ikke virker ved P lastikkens egentlige M id ler: Form og Linier. D enne G ru p p e bø r ses en raakold Vin* terdag , hv o r de to fattige M ennesker i de tynd e K læder virk er sæ rlig overbevisende. A f de følgende fire A rb ejd erstatu er er den første ud fø rt af den franske K un stner Ju les D a lou (1838 1902), de tre and re af Belgieren C o n stan tin M eunier. Landarbejderen af D a lo u gengiver med sto r Realisme A rb ejderen , der er ved at smøge sine Æ rm er op for at tage fat paa Dagens Slid. F igu ren var tæ n k t anv end t til et A rbejderm onum en t, men er den eneste fu ld fø rte af talrige U d ka st. Ogsaa C onst. M eun ier planlagde et »A rb ejdets M onum en t« , der heller ikke blev gennem fø rt; C arl Jacob sen tilb ø d at rejse det her i Byen, m en F o rhand ling ern e afb rød es ved Kunstne* rens D ø d . M eun ier viede sine K ræ fter til F rem stillinger af A rbejdere, specielt fra Indu striegn ene i Belgien; hans Ar* bejdersk ikkelser er T yp er, ikke enkelte Ind iv id er, som f. Eks. D a lo u ’s ovenfor om talte Statue, u d fø rt i en egen reali*