FrederiksbergSlot_1896

75 men en saadan Ledning fra den fjerne Peblingesø til Toppen af Valby Bjerg eksisterer nok kun i Poetens Fantasi, og i de kongelige Regnskaber fra den Tid om­ tales der da heller ikke Udgifter til noget saadant. De stedlige Forhold derude ere nu, efter to hundrede Aars Forløb, saa forandrede, at man i vore Dage egentlig slet ikke kan danne sig nogen begrundet Mening om, hvorledes de hydrauliske Forhold den Gang have været i Slottets Nærhed. Der er siden den Tid bygget og ombygget og tilbygget og gravet og planeret og anlagt Haver og plantet Skov og omlagt Haver og Lunde, — og under saadanne Omstændigheder kan Kildevæld og Bække være tilstoppede og tilkastede og afledede, Kjær og Damme forsvundne, Tilløb til Søer og Aaer udfyldte, Der eksisterer næppe Kort eller Afbildninger af Egnen om Kjøbenhavn og Valby Bakke fra de Dage, som kunde hjælpe os til at løse Gaaden. Vi maa derfor nøjes med at sige: der v a r Vand, om end ikke i synderlig stor Mængde, hvo r det saa kom fra. Rimeligvis har der i Nærheden af Slottet, i den nuværende Søndermarks øst­ lige Del, været en Samlebrønd, — og paa en saadan maa man nærmest tænke, naar man hos Poeten Didrik- søn læser om »de store Vande-Svelg, Avgrunden af sig skiød« 261), — hvori den nærmeste Omegns Kilder og Bækkes Vand udmundede, og som maaske tidligere har forsynet de beskedne Vandkunster ved »Prinsens Gaard« med det fornødne Vand, — og vist er det i al Fald, at der i Jan. 1706 var Tale om at grave i k k e en tarvelig Samlebrønd, men en stor Park, fem Alen dyb, 420 Alen »i Kvadrat«, »damit alle umliegende Quellen konnen (dorthin) gefiihret werden« 262). Som ovenfor berørt, skulde en »Feuer -Machines eller »Wasser -Machine« drive Vandet op i Reservoiret paa