FrederiksbergSlot_1896

74 Vandkunster og den noget senere — i 1705 — anlagte Kaskade 257) skulde forsynes med Vand. Til dette Reservoir var der medgaaet tyve tusende Pund Bly eller mere, — saa man ser, Porthuset maa have været bygget solidt, siden det bar en saa uhyre Vægt paa sit Tag, — for slet ikke at tale om Vægten af Vandet i Reservoiret. Der meldes da ogsaa, at samme Porthus alene af Murværk indeholdt 2464 Kubikalen 258). Det til Reservoiret medgaaede Bly var for største Delen kommen fra Holland og indkjøbt der af Agenten de Ba l den . Da Porthuset laa højt paa Bakkens Top, og Vandets Overflade i Reservoiret paa Porthusets Tag hundrede eller halvandet hundrede Fod højere end Udstrømnings- aabningerne paa de Fontæner og »Vandkunster«, man vilde anlægge i Slotshaven, havde man jo alle nødvendige fysiske Betingelser for at kunne fremstille endogsaa meget imponerende Vandkunster, — naar man da havde Vand nok. Men hvor fik man Vandet fra til at fylde Reservoiret og nære Vandkunsterne? Ja, derom meldes der intet. Der tales hyppigt om »det store Vandrør« (1701) og om Tilløbsrender og Afløbsrender, disse sidste under Jorden og murede og hvælvede, og om Modeller til Vandkunsten »beym Hausze Fridrichsberg« og om den »Feuer-Machine« eller »Wasser-Machine«, som skulde drive Vandet op i Reservoiret, »wodurch das Wasser soll(te) getrieben wer- den« 239), og som kostede Hans Majestæts Kasse dyre Penge, — men om Vandet, og hvor det kom fra, meldes der intet. Rigtignok synger en Poet 1705 om Vand­ kunsterne paa Frederiksberg:

Tænck d o g ! hvad Moye mand har haft saa hoyt at leede Fra Pebling-Søen ud, at Bierget saa kand sveede Det Iise-kaalde Vand op af sin indre Part Og lønlig Blære-streng med sliig een Force og Fart 260),