FrederiksbergSlot_1896

over Utterslev Mose og Leersøen til Brønshøjs, Gladsakses og Gjentoftes Kirketaarne og til endnu fjernere Taarne ude i den yderste Horizont. Mod Vest laa Langvaddams- søen, omgiven af frodige Marker og Enge, og Lands­ byerne Vigerslev og Valby og Rødovre, og Landevejen bugtede sig af Sted, saa langt Øjet kunde følge den gjennem Herstedøsters og Herstedvesters Marker, ad Roskilde til. — Mod Syd gik Kjøge Landevej over Valby, gjennem Hvidovre og Avedøres Marker og Enge, og Øjet kunde paa en lang Strækning følge Kalvebodernes Strandkant og over Avedøre Holme skimte Kjøge Bugt, hvor Niels Juel en Snes Aar før havde skudt Svensken sønder og sammen. — Og endelig mod Øst, ikke langt fra Bakkens Fod, laa Prinsens Gaard med dens Haver og Vænge, og Hollændernes lille faldefærdige Trækirke og Ruinerne af deres nedbrændte Vaaningshuse, længere ude svævede Blikket hen over Kongens gode Stad Kjøben- havn med dens Volde og Grave og Spir og Taarne, over Havnen og Rheden og Sundets Vande, hvor talrige Skibe »ved deres Rumpe-Drey gik deres Seyle-Spor«, som Poeten synger 124), — og over det flade, grønne Amager­ land og Saltholmen, lige til den fjerne svenske Kyst. Et Punkt som dette, med en saa skjøn og vidtstrakt Udsigt, i sunde 125), fredelige og idylliske Omgivelser, i passende Afstand fra den kongelige Residensstad, maatte endelig indbyde til der at opføre et kongeligt Sommer­ slot. Der manglede kun én Ting derude: Skov. Men vidtløftige Plantninger omkring og i Nærheden af det Slot, man vilde opføre, kunde vel raade Bod paa denne Mangel. Naa r Kronprins Frederik fattede den Plan at bygge sig et Sommerslot paa Valby Bakke, kan ikke siges med Vished. Uden Tvivl har han allerede fra sin første italienske Rejse havt denne Tanke. I Begyndelsen af 1699,